Bilforbud for klimaet?
Forfatningsdomstolen har afgjort, at den føderale regering ikke gør nok for at beskytte klimaet. Ifølge dommen er den personlige frihed mindre vigtig end kampen mod den globale opvarmning. Bilkørsel kan også blive drastisk begrænset.
Initiativet "Volksentscheid Berlin autofrei" i Berlin ønsker at forbyde biler for det meste. Det lyder radikalt, men det kan snart blive virkelighed mange steder i Tyskland. Forfatningsdomstolen siger, at forbundsregeringens klimapakke ikke er tilstrækkelig. For hurtigt at opnå forbedringer kan man også indskrænke de personlige frihedsrettigheder, da de kommer i anden række i forhold til kampen mod klimaforandringer.
I klimapakken har regeringen sat CO2-reduktionen i 2030 til 55% i forhold til 1990-niveauet. For perioden efter 2030 er der ingen planer i loven, der specificerer, hvor meget CO2 der skal reduceres for at nå 1,5-gradersmålet. Men da en stor del af den tilladte CO2-udledning allerede vil være opbrugt i 2030, vil byrden ifølge forfatningsdomstolens afgørelse hovedsageligt ligge på fremtidige generationer, dvs. efter 2030. Så vil næsten ingen CO2 få lov til at blive frigivet i atmosfæren. CO2-reduktionen i henhold til klimapakken ville derfor krænke "beskyttelsen af liv og fysisk integritet", som er nedfældet i grundloven, og som også omfatter "beskyttelsen mod forringelser og især mod skader på grundlæggende rettigheder, der er beskyttet af miljøforurening".
Den tyske regering har allerede foretaget forbedringer og hævet reduktionen til 65% i 2030 i forhold til 1990-niveauet. På papiret lyder det umiddelbart pænt. Men det faktum, at denne værdi er blevet justeret, ændrer ikke noget. Så for rent faktisk at implementere CO2-reduktionen skal der ske en masse i den økonomiske såvel som i den private sektor. Da den personlige frihed kan begrænses ifølge forfatningsdomstolen, kunne regeringen også tage fat på bilkørsel og flyvning. Kørselsforbud og bilfrie zoner eller forbud mod forbrændingsbiler kan således komme meget hurtigere end antaget. Dommerne udtalte også, at retten til personlig frihed bliver mindre, jo mere klimaforandringerne skrider frem. Så jo mere vi kører i bil og blæser CO2 ud i atmosfæren, jo mindre vil vi få lov til at gøre det i den nærmeste fremtid.
Faktisk tillader miljøzonerne i Tyskland stadig meget ældre køretøjer end i andre lande. Disse køretøjer har ofte et højt forbrug af diesel og benzin og udleder derfor meget CO2. Selv benzinbiler fra 1993, dvs. næsten 30 år gamle, har stadig lov til at køre ind i lavemissionszonerne i Tyskland. Siden indførelsen af klistermærkerne i 2008 har reglerne været stort set uændrede. En stramning væk fra de røde og gule klistermærker i 2014 blev heller ikke implementeret korrekt. Egentlig burde den grønne mærkat være obligatorisk overalt, men i Neu-Ulm kan man f.eks. stadig køre ind med den gule mærkat. Dieselforbudszonerne, undtagen i Stuttgart, påvirker kun enkelte gader og har derfor næppe nogen effekt. Tyskland bør tage andre lande som forbillede og stramme reglerne i miljøzonerne. I Paris er der for eksempel allerede indført et forbud mod klistermærke 2 fra 2024. Det omfatter alle dieselbiler samt benzinbiler med Euro-norm 4.
Men selv hvis de gamle biler bliver udelukket, kan CO2-udledningen stadig være for høj. Elbiler producerer også meget CO2, hvis de oplades med et elektricitetsmix lavet af kul. Derfor kan man også forestille sig et generelt forbud mod køretøjer eller en kraftig reduktion i antallet af tilladte ture om året.
Hvad regeringen pålægger os, må tiden vise. Men vi bør allerede nu spare CO2, hvor vi kan, så vi stadig kan køre i bil og flyve på ferie i fremtiden.