En miljøzone er et specifikt område i en by eller region, der er beskyttet af regler og restriktioner for at forbedre luftkvaliteten. Disse zoner oprettes normalt for at reducere emissioner af forurenende stoffer som nitrogenoxider og partikler, der er ansvarlige for den dårlige luftkvalitet i mange byer.

I disse zoner gælder der visse regler for køretøjers adgang baseret på køretøjers emissioner. Dette kan omfatte indførelse af kørselsforbud for visse typer køretøjer, f.eks. ældre dieselkøretøjer, eller forpligtelsen til at indføre et miljømærke for køretøjer. Dette mærke, som skal anbringes på køretøjet, bekræfter, at køretøjet opfylder de gældende emissionsbestemmelser og derfor har ret til at køre i miljøzonen.

Indførelsen af lavemissionszoner har ført til en betydelig forbedring af luftkvaliteten i mange byer. Det er blevet konstateret, at emissionerne af kvælstofoxider og partikler er blevet reduceret i disse områder, hvilket har forbedret beboernes sundhed. Antallet af luftvejssygdomme og hjerte-kar-sygdomme er også faldet.

Det er imidlertid ikke kun indførelsen af miljøzoner alene, der kan føre til en forbedring af luftkvaliteten. Det er nødvendigt at træffe yderligere foranstaltninger for at reducere emissionerne generelt. Dette omfatter f.eks. fremme af elektrisk mobilitet, øget energieffektivitet og skabelse af alternative transportmidler såsom cykler og offentlig transport.

Miljøzoner er et vigtigt redskab til at forbedre luftkvaliteten i byer og regioner og til at mindske luftforureningens indvirkning på beboernes sundhed. De anvendes i mange europæiske lande og har vist sig at have en positiv effekt på luftkvaliteten.

Miljøzoner er også kendt i andre lande som miljøzoner, Clean Air Zones (England), Miljøzone (Danmark), Miljözon (Sverige), Lavutslippssone (Norge), Alacsony Kibocsátási Övezet (Ungarn), Zona ambientale (Italien), Umweltzonen (Tyskland), Milieuzones (Nederlandene), ZFE - Zone à Faibles Émissions (Frankrig) og Lage-emissiezone (Belgien), ZBE - Zona de baixes emissiones (Spanien).

Vinterzone: Der findes miljøzoner, som kun er aktive i sæsonen eller har strengere regler i visse måneder. Det betyder, at disse zoner f.eks. er aktive fra den 15. september til den 15. april det følgende år. Uden for denne periode er der ingen eller mindre strenge kørselsrestriktioner, og du kan køre frit. Et land med mange vinterzoner er Italien.

En ZPA (fransk: Zone de Protection de l'Air) er et område, der er oprettet af regeringen for at forbedre luftkvaliteten og reducere luftforureningens indvirkning på folkesundheden. Disse zoner oprettes normalt i byområder eller i nærheden af store industrianlæg eller kraftværker, som anses for at være store udledere af luftforurenende stoffer. Der findes luftbeskyttelseszoner i forskellige lande med forskellige karakteristika, og de kaldes også anti-smogzoner.

ZPA-zoner gælder ikke permanent, men er kun aktive i dårligt vejr og når luftforureningsniveauet er højt. I ZPA-zoner gælder der strengere regler for emissioner fra industrianlæg, kraftværker og andre store udledere af luftforurenende stoffer som f.eks. trafikken. 
Disse regler er udformet med henblik på at reducere emissioner af forurenende stoffer som nitrogenoxider og partikler, der er ansvarlige for den dårlige luftkvalitet i mange byer. Disse forurenende stoffer kan påvirke helbredet, især åndedrætsorganerne og lungerne, og kan endda føre til dødelige hjerte-kar-sygdomme. 

Regeringen overvåger og vurderer regelmæssigt luftkvaliteten i ZPA-områder og træffer yderligere foranstaltninger for at reducere emissionerne og forbedre luftkvaliteten, hvor det er nødvendigt. Dette kan omfatte vidtrækkende forbud mod visse køretøjer, miljømærker og/eller euronormer.

En ZTL (italiensk: Zona a Traffico Limitato) er et specifikt område i en by eller region, hvor adgangen for køretøjer er begrænset eller begrænset for at reducere trafikken og emissionerne. Disse zoner oprettes ofte i byernes historiske centre eller i boligområder for at forbedre livskvaliteten for beboerne og reducere støj- og udstødningsforurening.

I et ZTL kan der f.eks. være forbud mod at køre med visse typer køretøjer, f.eks. ældre dieselkøretøjer, eller restriktioner for adgang på visse tidspunkter af dagen. Det kan også være nødvendigt at have en særlig tilladelse eller en parkeringstilladelse for at køre i disse områder.

Adgangen til et ZTL kontrolleres normalt via elektroniske overvågningssystemer, f.eks. kameraer eller induktionssløjfer. Køretøjsejere, der overtræder reglerne, risikerer store bøder.

Indførelsen af ZTL'er har ført til en reduktion af trafikken i mange byer.