Green-Zones.eu › Miljø & sundhed › Emissioner

Emissioner

Når fossile brændstoffer såsom kul, fyringsolie eller brændstoffer samt diesel og benzin forbrændes, dannes der en stor mængde luftforurenende stoffer, som har stor indvirkning på miljøet. De har forskellige virkninger på mennesker og miljø. Ud over luftforurenende stoffer inkluderer emissioner også støj, lys, varme, vibrationer og stråling.

På grund af de skadelige sundhedsvirkninger er der indført visse grænseværdier for forskellige områder for at reducere emissioner. Luft- og støjgrænser spiller en afgørende rolle, især inden for miljøzoner, der har til formål at reducere emissioner fra vejtrafikken. De vigtigste luftforurenende stoffer er: fint støv, nitrogenoxid, svovldioxid, ozon og kuldioxid.

Partikler (PM)

De små støvpartikler, som også er kendt som partikler (Particulate Matter), skabes ved forbrændingsprocesser i køretøjer, kraftværker, i ovne og varmesystemer og er næsten usynlige. Vejtrafik er en vigtig kilde til partikler i byområder. Slid og slid på dækkene under bremsning og kørsel spiller også en vigtig rolle her. Finstøv er opdelt i tre klasser:

 

  • Partikler med en diameter på 10 mikron(PM10)
  • Partikler med en diameter på mindre end 2,5 mikrometer (PM2,5) 
  • Partikler, der er 1 mikrometer og mindre, det såkaldte ultrafine støv (PM0,1)

Nitrogenoxid (NOx)

Nitrogenoxid, også kendt som kvælstofoxid, er en kemisk kombination af nitrogen (N) og ilt (O). Da begge grundstoffer er meget reaktive, er der ikke noget som én nitrogenoxid, men snarere er det et samlenavn for forskellige gasformige forbindelser, der ofte forkortes som NOx. Kvælstofoxider produceres i forbrændingsprocesser, såsom forbrændingsmotorer og forbrændingssystemer til olie, gas og kul. I byer er de vigtigste kilder trafik og godstransport. Kvælstofoxider er ansvarlige for luftforurening og mange negative miljøpåvirkninger:

 

  • De bidrager til fin støvforurening og forårsager dermed smog
  • Kvælstofoxider er involveret i, at der oprettes mere ozon om sommeren
  • De øger virkningerne af allergener hos astmatikere
  • Planter er beskadiget, og jord og vandmasser er overbefrugtet og forsuret

Svovldioxid (SO2)

Svovldioxid (SO2) er en farveløs, skarp lugt, vandopløselig gas, der hovedsagelig dannes under forbrændingsprocesser af kul og fyringsolie samt andre brændstoffer, der indeholder svovl, gennem oxidationen af ​​det svovl, der er indeholdt. De primære kilder til SO2 er forbrændingssystemer, opvarmningssystemer og køretøjstrafik med dieselmotorer. Gassen kan skade mennesker og miljøet:

  • Sulfatpartikler dannes i atmosfæren af ​​svovldioxid, og disse bidrager til forurening med fint støv (PM10)
  • Svovldioxid kan beskadige planter og forårsage forsuring af jord og vand
  • Det irriterer slimhinderne og kan føre til øjenirritation og åndedrætsproblemer

Ozon (O3)

Ozon (O3), en farveløs, skarp lugtende og giftig gas, er en af ​​de vigtigste sporgasser i atmosfæren. Dybest set skal du skelne mellem to tilfælde:

  • Stratosfære: I en højde på 20 til 30 kilometer er ozon en naturlig komponent i atmosfæren og danner det naturlige ozonlag, der beskytter jorden mod den skadelige ultraviolette stråling fra solen.
  • Troposfæren: På den anden side er ozon, der forekommer nær jorden, skadelig og har negative virkninger på organismer. Her er det ved hjælp af intens solstråling dannet af forurensningsforurenende stoffer, hovedsageligt nitrogenoxider og flygtige organiske forbindelser forårsaget af vejtrafik.

 

Konsekvenser af overdreven eksponering for ozon hos mennesker inkluderer irritation af slimhinderne, beskadigelse af luftvejene, øjne og lungevæv, og i planter er plantevækst, afgrødeudbytte og kvalitet svækket.

Kuldioxid (CO2)

Kuldioxid (CO2) er en farveløs, lugtfri, ubrændbar gas, som i konventionel forstand ikke er et forurenende stof med toksiske egenskaber. I stedet for, i ordets rette forstand, er kuldioxid et vigtigt, uundværligt stofskifteprodukt fra mennesker, dyr og planter. Kun stigningen i CO2-koncentrationen har negative konsekvenser, fordi den bidrager væsentligt til drivhuseffekten. Det er ikke naturlige processer, der er ansvarlige for den globale opvarmning, men menneskeskabte kilder. Disse kommer fra afbrænding af fossile brændstoffer til at generere energi, fra industri, bygning opvarmning og motorkøretøjstrafik.

Konsekvenserne af stigningen i CO2-partikler i atmosfæren er drastiske:

  • Jordens klima opvarmes, fordi mindre varme, der udsendes fra jorden, kan flygte ud i rummet.
  • Dette får havoverfladen til at stige, når de polære iskapper og gletschere smelter.
  • Nedbørszonerne skifter, ekstreme vejrhændelser som storme og oversvømmelser eller hedebølger og tørke øges, og biodiversiteten trues.

Støj (dB)

Støj er irriterende høj lyd, som øret opfatter. Dette sker, når lydene produceret af vibrationer spredes i luften som lydbølger og rammer øret. Lydstyrken, dvs. lydstyrken, kaldes lydtryk, den målte værdi er lydtrykniveauet, der er specificeret i decibel (dB). For mange mennesker er støj et belastende miljøproblem, og klart øverst på listen over støjkilder er vejtrafikstøj, der primært skyldes motorkøretøjer.

WHO har sat målværdier til beskyttelse:

  • Minimumsmål: 65 dB (A) om dagen og 55 dB (A) om natten bør ikke overskrides for at undgå sundhedsrisici
  • Mellemmål: For at forhindre enorm irritation bør eksponeringen reduceres til 55 dB (A) om dagen og 45 dB (A) om natten
  • Optimal beskyttelse: På lang sigt bør værdier på 50 dB (A) om dagen og 40 dB (A) om natten målrettes