Støj - mere end bare en gener

Den menneskelige hjerne kan delvist blokere foruroligende påvirkninger såsom støj. Som et resultat er vi næppe opmærksomme på denne permanente indflydelse. Ikke desto mindre opfatter vi ubevidst lidelsen via det autonome nervesystem (6). Som reaktion på dette frigiver kroppen stresshormoner som adrenalin og cortisol og sætter vores krop i beredskab. Hos vores forfædre sikrede disse hormoner, at årvågenhed blev øget i farlige situationer, og at både muskel- og hjernefunktioner kunne udnyttes fuldt ud (6). Dette gjorde det muligt for vores forfædre at reagere hurtigere på farer. Denne tilstand opstod i en begrænset periode, hvor der var akut fare, og ud fra et evolutionært synspunkt var det selvfølgelig fordelagtigt. Så ubevidst i dag er vi stadig på udkig under påvirkning af støj, klar til at kæmpe eller flygte til enhver tid.

Denne stressbelastning, som næsten er permanent i dag, kan føre til nervøsitet og spænding. Det påvirker vores koncentration såvel som vores præstationer, gør os let irritable og rastløse. I alvorlige tilfælde fører støjforstyrrelsen til aggressivitet og kan udløse angsttilstande (13). Især den støjgener, der opfattes i løbet af dagen, har en stærkere effekt på sindstilstanden og kan forårsage vidtrækkende psykisk skade (5). Hvis frigivelsen af ​​stresshormoner falder i øjeblikke af hvile, lider kroppen af ​​træthed og modløshed (13). Undersøgelser med skolebørn fandt, at udsættelse for støj havde en negativ effekt på deres motivation, og at både deres læseforståelse og langtidshukommelse var nedsat (1). I Holland har det vist sig, at støj fra vej- og jernbanetrafik i stigende grad kan udløse depression i socialt udsatte grupper (1). En undersøgelse i Southampton, England, viste også, at socialt svagere medlemmer af befolkningen normalt havde mindre adgang til stille områder og derfor led mere af virkningerne af støjforurening. Imidlertid kunne en sammenhæng mellem socioøkonomisk status og sundhedseffekterne af støj ikke bekræftes i andre undersøgelser. En af årsagerne er sandsynligvis, at indre byer og områder med gode forbindelser generelt betragtes som det foretrukne beboelsesrum af socialt stærke sociale klasser (1).

Den Europæiske Unions miljøstøjdirektiv 2002/49 / EF skaber en juridisk ramme for bekæmpelse af denne forurening, men direktivet fastsætter ingen EU-dækkende grænseværdier for støjbeskyttelse. Kun få EU-lande har fastsat nationale grænseværdier (10). Retningslinjen kræver trods alt oprettelse af såkaldte støjkort, der identificerer problemet på lokalt og regionalt niveau, og som handlingsplaner nu kan baseres på. Da støjbeskyttelse ikke er en klar prioritet i mange EU-lande, er udarbejdelsen af ​​koncepterne til bekæmpelse af støjforurening imidlertid forsinket (10). Alligevel træffes der flere og flere lokale foranstaltninger for at løse problemet. I Østrig blev for eksempel de første støjbeskyttelseszoner for nylig oprettet, hvor chauffører med køretøjer, der er for høje, blinker. Dette koncept har også været godkendt i Tyskland og Schweiz. Grønne tilbagetrækninger skabes også i stigende grad i europæiske byer (10). Disse renser luften, reducerer varmen i byen og beskytter mod oversvømmelse. Men undersøgelser viser også, at bygrønnere kan modvirke den negative psykologiske effekt af støjforurening (8). Ikke desto mindre vil tendensen mod urbanisering og den ledsagende udvidelse af storbyområder og stigningen i køretøjer på vejene ikke gøre det lettere at reducere støjforurening. Det, der er sikkert, er, at det i betragtning af de umiskendelige helbredseffekter og antallet af mennesker, der udsættes for denne byrde, bliver stadig vigtigere at være mere opmærksom på dette miljøproblem.