Svævebaner: Løsningen på trafikproblemerne?!
Ideen er egentlig ikke ny: en svævebane, der ikke kun transporterer turister i bjergene, men også pendlere i en storby. De første eksempler kom fra Algier, Kiel, La Paz, New York og Taipei. Transportplanlæggere i Tyskland undersøger nu, i hvilke tyske byer en svævebane kunne være en nyttig tilføjelse til det eksisterende netværk.
En stor fordel ved svævebaner er deres pris. Sammenlignet med andre jernbaner som sporvogn, undergrundsbane eller S-tog koster en svævebane kun en brøkdel. Hvor man hurtigt bruger 300 til 500 millioner euro på en kilometer undergrundsbane, kan man bygge et helt svævebanenet inklusive stationer for dette beløb. Om det virkelig er effektivt til at transportere passagerer, er endnu ikke bevist. En svævebane kan transportere 7.000 mennesker i timen, en metro med eget banelegeme 20.000.
Hvis man ser på de tovbaneløsninger, der er blevet udviklet rundt omkring i verden indtil nu, er der én ting, der skiller sig ud: Ofte ligger beslutningen om at bygge i byens særlige topografi. I Kiel i 1974 handlede det om at forkorte afstanden mellem et indkøbscenter og parkeringspladserne, i New York måtte man bygge en bro over East River på grund af forsinket undergrundsbyggeri. Men som regel ligger byen på en bakke eller i et bjerg, og gaderne er så smalle, at det ville være alt for dyrt og ineffektivt at bygge en sporvognslinje. Det er tilfældet i LaPaz, hvor den første svævebane åbnede i 2014, og hvor der nu er ti linjer.
München og Berlin har også allerede svævebaner. Men her tjener de mere et turistmæssigt formål og er endnu ikke integreret i det offentlige transportsystem. For at ændre dette har man i München været i gang med et feasibility-studie siden 2019. I Berlin vil en sådan undersøgelse være afsluttet i 2023. Den vil vise, at svævebaner kan være en nyttig tilføjelse til at lukke huller, aflaste den offentlige transport eller forlænge eller lukke eksisterende linjer til en rimelig pris. For det andet, selvom svævebaner ikke vil forhindre trafikpropper, vil passagererne blot svæve over dem i stedet for at stå og vente i bussen nedenunder. Derudover producerer en svævebane ikke støj og skadelige udstødningsgasser og spiller dermed en aktiv rolle i at reducere en bys luftforurening. Så hvis de bruges fornuftigt og med omtanke, kan en svævebane forbedre det offentlige transportnetværk betydeligt.