Lavemissionszoner til elbiler?
Elbiler kan snart blive ramt af de restriktioner, som miljøzoner pålægger dem. På grund af deres høje partikelproduktion kræver OECD, at der tages højde for elbilers emissioner ved kørselsforbud. Producenter som Daimler vil i så fald være nødt til at skifte til betydeligt mindre modeller eller filtersystemer.
Indbyggerne i Stuttgart ved alt om kørselsforbud. Ud over en normal miljøzone er der den eneste omfattende dieselkørselsforbudszone i Tyskland. Kun de nyeste dieselbiler har lov til at køre ind i en stor del af byen. Ud over kørselsforbuddene har Stuttgart også forsøgt at begrænse luftforureningen i hårdt ramte områder som Neckartor med filtersystemer og mosvægge. Nu viser tiltagene sig endelig at være en succes.
Det Stuttgart-baserede bilfirma Daimler skifter derfor mere og mere til elbiler. Diesel- og benzinbiler er mindre efterspurgte. Men nogle elbiler kan også snart blive ramt af kørselsforbuddene. Det skyldes, at producenterne hovedsageligt fokuserer på luksussedaner og SUV'er, som er betydeligt tungere end de små, byegnede forbrændingsbiler fra tidligere år. På grund af elbilernes størrelse, men også de tunge batterier, har køretøjerne en enorm vægt. Som det har været kendt i nogen tid, fører det til øget partikelproduktion gennem ikke-udstødningsemissioner, dvs. slid på dæk, bremser og vejen. Jo tungere en bil er, jo flere partikler producerer den gennem slid. Det lader ikke til, at virksomheden bekymrer sig om det, når det kommer til produktionen. De store, komfortable biler er populære og sælger godt. Først for nylig modtog Mercedes GLS den negative pris "Golden Vulture 2020" på grund af dens skadelighed for klimaet. Komitéen sagde dengang: "Monstrøse bytanke som Mercedes GLS skader klimaet og har ingen plads i vores byer".
Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) opfordrer nu til, at ikke-udstødningsemissioner inkluderes i grænseværdierne for køretøjer på grund af den høje partikelforurening forårsaget af elbiler. Tunge elbiler kan derfor snart blive ramt af kørselsforbud som det i Stuttgart. Virksomhederne ville være nødt til at omstille deres produktion til meget mindre, miljøvenlige modeller eller udstyre de tunge køretøjer med filtre, der opfanger ikke-udstødningsemissionerne direkte ved kilden.
Reguleringen er nødvendig for rent faktisk at styre produktionen af elbiler i en klima- og miljøvenlig retning. Det er heller ikke rimeligt, at gamle forbrændingsbiler skal forsvinde fra vejene, selv om de ikke nødvendigvis udleder flere partikler end elbiler, bare fordi de kommer fra udstødningen og ikke fra dækkene. De tunge el-biler er en bondefangeri for miljø og klima og går ud over de forbrugere, der ikke har råd til en ny, dyr el-bil.
Vil politikerne inkludere ikke-udstødningsemissioner i emissionsstandarderne, eller vil producenterne ændre mening af sig selv? Det, der står klart, er, at elbilernes produktion af partikler er et problem, som det haster med at få løst.