Euro 7: EU viger tilbage for strammere regler
Den nye Euro 7-emissionsstandard skal træde i kraft i 2025. Egentlig skal den nye standard påvirke alle køretøjers emissioner. EU-rådet har nu besluttet ikke at stramme den for personbiler og varevogne i forhold til Euro 6. I lyset af de strengere grænser for luftkvalitet, som EU besluttede for præcis 14 dage siden, virker EU-rådets beslutning paradoksal.
Emissionsværdierne for nyregistrerede køretøjer i EU må ikke overstige visse grænser. Bilproducenterne er derfor nødt til hele tiden at udvikle nye teknologier for at reducere udstødningsniveauerne. For eksempel sætter den nuværende Euro 6-standard grænser på 500 milligram per kilometer (mg/km) kulilte og 80 mg/km kvælstofoxid for dieselbiler. For benzinbiler er værdierne 1.000 mg/km og 60 mg/km. For tungere køretøjer er grænserne nogle gange mindre strenge. Inden for Euro Standard 6 er der underkategorier, som har de samme grænseværdier for de respektive køretøjskategorier, men som f.eks. foreskriver en strengere testprocedure. Mens testene var forholdsvis enkle i begyndelsen af indførelsen af Euro 6, blev de strengere og strengere med tiden for at kunne teste køretøjer under en lang række forhold. For eksempel skal brændstof- og energiforbruget i den virkelige verden nu testes over hele køreperioden og ved forskellige temperaturer og skal overholde specifikationerne.
Den nye Euro 7-standard, som skal gælde fra januar 2025, var oprindeligt beregnet til at påvirke alle køretøjsklasser og stramme grænserne betydeligt. For dieselbiler skulle udledningen af kvælstofoxider f.eks. falde til niveauet for benzinbiler, dvs. til 60 mg/km.
EU-rådet har nu besluttet ikke at skærpe emissionsgrænserne for personbiler og varevogne. For tungere køretøjer er stramningen på vej. Blandt andet Italien og Frankrig havde udtalt sig imod den nye Euro 7-standard for personbiler. De mente, at bilproducenterne allerede havde nok at se til med hensyn til overgangen til elbiler. Efter deres mening ville det være kontraproduktivt at fokusere på at reducere udledningen fra forbrændingsmotorer, som allerede er på randen af udryddelse. I stedet burde industrien koncentrere sig om videreudvikling og innovation af elbiler for at kunne klare sig over for andre producenter, f.eks. fra USA og Kina.
Tyskland havde udtalt sig til fordel for de strengere grænser. Rådets beslutning bliver derfor mødt med uforståenhed. Miljøminister Steffi Lemke er yderst kritisk over for beslutningen, især med hensyn til menneskers sundhed. Statssekretæren i det tyske økonomiministerium, Sven Giegold, kalder beslutningen uambitiøs. Forslaget fra Tyskland om at inkludere e-fuels i den nye standard blev heller ikke vedtaget. Transportminister Volker Wissing havde i sidste øjeblik forsinket lovgivningsprocessen for at bane vejen for e-fuels - men uden held. Organisationen Transport & Environment er enig i den tyske holdning. Euro Standard 7 er uundværlig for at fremme innovation med hensyn til emissioner i bilindustrien.
EU's lovforslag om udledning af partikler fra bremser og dæk forbliver uændret. Disse ikke-udstødningsemissioner produceres af både forbrændingsmotorer og elbiler. Jo tungere køretøjerne er, for eksempel på grund af store batterisystemer til en lang række elbiler, jo mere fint støv produceres der ved slid, når man kører på vejen. Så den nye Euro-standard vil også give nye udfordringer for produktionen af elbiler.
På baggrund af, at EU først har sat markant lave grænser for luftforurening i EU den 13.09.2023, er udvandingen af Euro Standard 7 forbløffende. Hvordan skal luften i EU blive renere, og medlemslandene tilpasse sig WHO's standarder, hvis bilproducenterne får lov til at fortsætte med at producere med gamle emissionsstandarder. Hvis medlemslandene ikke får støtte fra industrien, kan man sagtens forestille sig miljøzoner og kørselsforbud i hele EU, selv for den dengang ældre Euro-norm 6.