Trafikpropper og luftkvalitet: Er miljøzoner uden for skolerne løsningen?
De daglige morgenture i bil til skole, kendt som forældretaxier, er nu et udbredt fænomen i tyske byer. Men denne form for skoletransport indebærer ikke kun sikkerhedsrisici, men forringer også luftkvaliteten omkring skolerne. Den tyske byforening har derfor for nylig opfordret til, at byer og kommuner får mere råderum til at gribe ind over for denne praksis.
Trafikproppernes indvirkning på luftkvaliteten er ubestridt. Flere køretøjer fører til højere udledning af kvælstofoxider og partikler, som anses for at være sundhedsskadelige. Børn er særligt udsatte, da deres lunger stadig er under udvikling. Det er derfor forståeligt, at der er et ønske om at forbedre luftkvaliteten omkring skoler.
I Spanien findes der allerede såkaldte "skolezoner", hvor biltrafikken er begrænset. Kørselsforbud og begrænset parkering har til formål at forbedre luftkvaliteten og sikre skolebørnenes sikkerhed. Kunne en sådan model også fungere i tyske byer?
Kravet om mere manøvrerum for de lokale myndigheder i trafikplanlægningen og -styringen kunne gøre det muligt. Det er dog tvivlsomt, om midlertidige lukninger af veje foran skoler er en praktisk og effektiv løsning. De kunne føre til, at trafikken blev flyttet til nabogaderne, hvilket ikke ville løse problemet, men kun flytte det. De kan også lægge en ekstra byrde på forældre, der er afhængige af bilen.
En anden udfordring er det juridiske spørgsmål. På nuværende tidspunkt er det meget svært for de lokale myndigheder at bevise en specifik risikosituation for at retfærdiggøre sådanne vejlukninger. Det ville derfor være ønskeligt med en landsdækkende, retssikker regulering.
I sidste ende kan indførelsen af skolezoner føre til flere miljøzoner og kørselsforbud. Men er det virkelig den rigtige tilgang? Det er vigtigt at forbedre luftkvaliteten og sikre børnenes sikkerhed. Men man bør også overveje andre løsninger, som er mindre restriktive, og som ikke kun tackler symptomerne, men også årsagerne til problemet.
En tilgang kunne være at gøre offentlig transport og cykling mere attraktivt og at gøre skolevejen mere sikker for børn. Det kunne opnås gennem bedre cykelstier, flere skolebusser og sikrere gangstier.
Kort sagt vil problemet med "forældretaxier" ikke være let at løse. Der er brug for en afbalanceret løsning, som tager hensyn til børnenes sikkerhed og sundhed, luftkvaliteten og forældrenes mobilitetsbehov. Det er endnu uvist, om skolezoner repræsenterer en sådan løsning.