Kvælstofoxid (NOx)
Nitrogenoxid (NOx), forkortet nitrogenoxid, er en fællesbetegnelse for gasformige forbindelser, hvoraf de vigtigste er nitrogenmonoxid (NO) og nitrogendioxid (NO2). Sammen med kulbrinter er nitrogenoxider ansvarlige for dannelsen af ozon. De bidrager også til dannelsen af fint støv.
Kvælstofoxider produceres under forbrænding af kul, olie, gas, træ og affald. Det betyder, at hvor som helst fossile brændstoffer bruges til at generere energi til fremdrift eller opvarmning, produceres der store mængder nitrogenoxid, som frigives til luften. I byerne er det dog køretøjer, der er ansvarlige for omkring halvdelen til to tredjedele af forureningen. Heraf kommer 80 procent fra dieselmotorer. Dette omfatter også dieselmotorer fra skibe. I havnebyer som Hamborg er havnen ansvarlig for omkring en tredjedel af kvælstofoxiden.
Kvælstoffet skader mennesker, især luftvejene, men også planter som f.eks. gadetræer, da de ældes for tidligt, og bladene bliver gule, så de fungerer mindre godt som luftfiltre. Kvælstofoxiden ender også i jorden, som kan blive overgødet og forsuret som følge heraf.
Da problemet har været kendt i lang tid, har man i årevis forsøgt at reducere mængden af dette forurenende stof. Med succes: Mellem 1990 og 2015 blev udledningen af kvælstofoxider reduceret med 56 procent i hele Europa.
I Europa gælder en grænseværdi for nitrogendioxid på 40 mikrogram per kubikmeter luft som et årligt gennemsnit. WHO anbefaler, at denne værdi sænkes til kun 10 mikrogram. Hvis EU vedtager dette, er det kun et spørgsmål om tid, før der kommer yderligere forbud mod dieselkørsel i mange europæiske byer.