Den svenske hovedstad Stockholm har sat sig et ambitiøst mål: Fra 2025 skal benzin- og dieselbiler være forbudt i bymidten. EU-Kommissionen har givet grønt lys for indførelsen af en ny lavemissionszone. Men er planen virkelig gennemførlig, eller er det bare endnu et symbolpolitisk tiltag fra den grøn-røde koalition?
Den nyligt indførte miljøzone på niveau 3 skabte allerede uenighed sidste år. Den konservative opposition på rådhuset beskyldte den grøn-røde koalition for at gøre bymidten til et eksperimentarium. De beskrev tiltaget som ideologisk symbolpolitik, der ville gøre bymidten mindre tilgængelig og udelukke folk, der ikke havde råd til en elbil.
Det er ubestridt, at indførelsen af lavemissionszonen kan forbedre luftkvaliteten i byens centrum. Men til hvilken pris? Mens elbiler og gasdrevne køretøjer med lav udledning stadig er tilladt, vil de, der ikke har råd til dem, blive udelukket fra den nye regulering.
Luftforurening i storbyer er et alvorligt problem, som skal løses. Men er et forbud mod benzin- og dieselbiler virkelig den bedste løsning? Vil disse drastiske foranstaltninger rent faktisk føre til en forbedring af luftkvaliteten, eller er det bare en måde at score politiske point på?
Det er tvivlsomt, om Stockholm kan være en rollemodel for andre storbyer med sin radikale tilgang. Mens byen viser vejen inden for miljøbeskyttelse, kan andre byer have svært ved at gennemføre lignende tiltag. Implementeringen af en sådan lavemissionszone kræver en omfattende infrastruktur for elbiler, herunder tilstrækkeligt med ladestationer og differentierede parkeringsafgifter.
Det er også vigtigt at erkende, at ikke alle har råd til en elbil. Et forbud mod benzin- og dieselbiler kan derfor føre til social ulighed og stille dem, der ikke har råd til en elbil, dårligere.
Vil Stockholm få succes med sine planer? Det er vigtigt, at byen tager hensyn til alle borgeres behov og ikke kun til dem, der har råd til en elbil.