Hvorfor er der miljøzoner?

De mest kendte luftforurenende stoffer er nok partikler, nitrogendioxid og ozon. Regeringen har fastsat grænseværdier for dem. Koncentrationen af forurenende stoffer skal forblive under disse grænser for at beskytte borgerne.

Partikler er suspenderet stof i forskellige størrelser. Afhængigt af deres diameter skelner man derfor mellem PM10 (partikler med en diameter på op til 10 mikrometer), PM2,5 (op til 2,5 mikrometer) og PM0,1 (partikler på mindre end 1 nanometer). En mikrometer er i øvrigt en milliontedel af en meter. Skrevet ud ville det have 5 nuller efter decimaltegnet, som 0,000001 meter. Så partiklerne er ufatteligt små og usynlige for det blotte øje. Fint støv kan skabes af forskellige materialer. I naturen forekommer det for eksempel i form af sand og havgus. Forbrændingsprocesser som dem i biler producerer sod, som også kan opløses i luften som fint støv. Bremseslid fra biler producerer også fint støv fra metalliske stoffer. Finstøv kan forårsage irritation og betændelse i luftveje og lunger.

Kvælstofdioxid udledes primært af dieselkøretøjer, og når forureningsniveauet er højt, rejses spørgsmålet om dieselkørselsforbud gentagne gange. Nitrogendioxid, som består af et nitrogenatom og to oxygenatomer, kan direkte forårsage irritation af luftvejene og slimhinderne ved indånding. Kvælstofmonoxid, en nitrogenforbindelse med kun ét iltmolekyle, er et forstadiemolekyle til ozon.

Ozon, som består af tre iltatomer, er også meget farligt for helbredet og forårsager betændelse i slimhinderne og åndedrætsbesvær. Det udvikles fra forstadier og under påvirkning af energi, som f.eks. solstråling. Derfor er ozon et problem, især på varme og solrige dage.

Alle disse forurenende stoffer har én ting til fælles: De trænger dybt ned i lungerne, hvor de skader det menneskelige væv. De er alle ekstremt reaktive og danner hurtigt såkaldte frie radikaler. Disse reagerer igen med komponenter i den menneskelige krop, for eksempel med enzymer, proteinbyggesten og nukleinsyrer som vores DNA. Da de små partikler også kan passere ind i blodet, kan luftforurening ikke kun påvirke lungerne, men også organer som hjerte og hjerne. Et stort antal hjerte-kar-sygdomme er blevet tilskrevet luftforurening.

Nyere forskning har også sat fokus på mikroplast, der er opløst i luften. Trafikken er en stor bidragsyder til luftbåren mikroplast, hovedsageligt gennem slid fra dæk og bremser. Hvis begrebet luftforurenende stoffer defineres bredere, kan støj også tilføjes. Støj fra motorcykler og tunede køretøjer spredes gennem luften og skader menneskers helbred. I Außerfern i Østrig er der allerede oprettet en miljøzone mod høje hastigheder for at beskytte beboerne mod støjen.

Forresten: Bare fordi en bestemt grænseværdi er overholdt, betyder det ikke, at luften er "ren". For "ren" er et spørgsmål om definition! Der er forskellige meninger om, hvor mange forurenende stoffer der er sundhedsskadelige. Selvom luften i mange storbyer i Asien nogle gange er omkring 10 gange så beskidt som vores, anser Verdenssundhedsorganisationen selv vores niveauer for at være sundhedsskadelige.

Du kan finde ud af mere om de sundhedsmæssige konsekvenser af luftforurening på vores hjemmeside under menupunktet "Miljø & Sundhed".