Svovldioxid (SO2)
Schwefeldioxid ist ein farbloses Gas mit scharfem Geruch. In hohen Konzentrationen ist es sehr schädlich für Mensch, Flora und Fauna. Doch zum Glück nimmt der Ausstoß Schwefeldioxid immer weiter ab.
Svovldioxid frigives ved forbrænding af fossile brændstoffer som olie og kul. Det har en irriterende virkning på slimhinderne og kan derfor være årsag til øjen- og luftvejsproblemer. Partiklerne bidrager også til dannelsen af partikler. Grænseværdien for svovldioxid er 350 mikrogram pr. kubikmeter luft pr. time. Denne værdi må ikke overskrides mere end 24 gange om året. Den daglige værdi på 125 mikrogram pr. kubikmeter luft må ikke overskrides mere end tre gange om året.
Koncentrationerne af svovldioxid i Tyskland er dog nu faldet så meget, at grænseværdierne overholdes, og stoffet udgør næppe nogen fare for menneskers sundhed her i landet. Men svovldioxid var med til at forsure jorden. Med nedgangen siden begyndelsen af 1990'erne er det nu kvælstof, der i høj grad er ansvarlig for dette.
I dag er det især skibstrafikken, der udleder den største andel af svovldioxid. For skibe, der sejler på Nordsøen og Østersøen, er grænseværdien for svovl i brændstof i nogle kystzoner kun 0,1 procent. I andre zoner i disse farvande er grænsen noget højere, nemlig 0,5 procent. Men skibe, der ikke kan overholde disse værdier, har mulighed for at rense deres udstødningsgasser og fjerne svovldioxiden. Denne såkaldte afsvovling af udstødningsgassen udføres også i stor skala.
En undersøgelse fra den ikke-statslige organisation Transport & Environment viser, hvor stor en del af svovludledningen, der stammer fra skibsfarten: I 2017 udledte krydstogtskibene fra rederiet Carnival alene lige så meget svovldioxid som alle 260 millioner biler i Europa tilsammen. Det er især et problem i de store havne, da svovldioxid fremmer dannelsen af partikler. Dertil kommer kondensering af luft, som stimuleres af svovldioxid og nitrogenoxid. Det fremmer skydannelsen og hindrer fjernelsen af forurenende stoffer fra havnene. Det er derfor ikke underligt, at indførelsen af lavemissionszoner i havneområder kun er et spørgsmål om tid for mange.