Svenske miljøzoner forklaret

Sverige har haft en CO2-afgift siden 1991. Beskatningen er steget løbende gennem årene. For ikke at bringe befolkningens accept i fare blev andre skatter sænket på samme tid, såsom ejendomsskat, kapitalskat og indkomstskat. Sverige er også førende inden for energiproduktion med 17 procent vindenergi og 45 procent vandkraft.

Sverige har selvfølgelig også miljøzoner og har haft det siden 1995. Der er tre klasser, og kommunerne kan selv beslutte, om de vil indføre dem: Den første zone gælder kun for busser og lastbiler over 3,5 tons. Indtil videre gælder den i Göteborg, Malmø, Mölndal, Uppsala, Helsingborg, Lund, Stockholm og Umeå. De pågældende køretøjer skal overholde Euronorm 6. Køretøjer med en Euronorm bedre end 3 må køre i 8 år (plus købsåret) efter den første registrering.

Lavemissionszone klasse 2 gælder for personbiler, lette busser og varevogne, som ikke kører på brint eller elektricitet. Alle disse køretøjer skal som minimum overholde Euronorm 5. Fra juli 2022 vil Euronorm 5 også være forbudt for dieselkøretøjer. Indtil videre findes denne miljøzone kun i én gade i Stockholm, nemlig Hornsgatan i bydelen Södermalm.

Den strengeste miljøzone er klasse 3, hvor kun el-, brændselscelle- og gaskøretøjer må køre, selv om sidstnævnte som minimum skal overholde Euronorm 6. Denne klasse af lavemissionszone er endnu ikke blevet indført i en eneste by i Sverige. Indførelsen af denne zone ville gøre de svenske byer renere endnu hurtigere og forberede folk allerede til år 2030, hvor landet ønsker helt at forbyde salg af benzin- og dieselkøretøjer. En forudsætning for dette er dog en forbedring af infrastrukturen for køretøjer med alternative drivsystemer. Det er nødvendigt, så de nye biler, der skal erstatte de beskidte forbrændingsbiler, også kan oplades og tankes.

Du kan finde flere detaljer om de svenske miljøzoner i Green Zones-appen!