Nye EU-regler for luftkvalitet: Hundredvis af nye lavemissionszoner og mulige kørselsforbud
I sin konstante bestræbelse på at beskytte borgernes sundhed og miljøet har Den Europæiske Union indført et nyt sæt regler for luftkvalitet. Efter intensive forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og repræsentanter for medlemsstaterne er man nået frem til en aftale: Grænseværdierne for forskellige luftforurenende stoffer, herunder partikler, nitrogendioxid og svovldioxid, skal reduceres betydeligt inden 2030. Denne reform har vidtrækkende konsekvenser for lavemissionszoner i Europa.
EU har allerede gjort betydelige fremskridt med at forbedre luftkvaliteten i de seneste årtier. Indførelsen af lavemissionszoner i store byer, hvor ældre køretøjer med højere emissioner ikke længere må køre, har reduceret forureningsniveauet betydeligt. Der er endda blevet installeret støvsugere i særligt forurenede områder for at reducere partikelforureningen. Men på trods af disse foranstaltninger er luftforureningen og de deraf følgende sundhedsproblemer stadig alvorlige.
Der blev vedtaget en grænseværdi på 20 mikrogram per kubikmeter luft for nitrogendioxid, hvilket er halvdelen af det nuværende niveau på 40 mikrogram per kubikmeter. For ultrafine partikler (PM 2,5) blev grænseværdien sat til 10 mikrogram pr. kubikmeter; i øjeblikket er den 25 mikrogram. De nye regler er et vigtigt skridt i retning af en sundere og mere bæredygtig fremtid. De er en del af EU's handlingsplan "Nul forurenende stoffer i luft, vand og jord", som skal præsenteres i 2021.
Effekten af denne reform på lavemissionszoner i Europa vil være betydelig. Det forventes, at de strengere grænseværdier vil føre til en yderligere stramning af reglerne for lavemissionszoner. Det kan føre til kørselsforbud for visse typer køretøjer eller endda til en udvidelse af miljøzonerne. Disse tiltag kan møde modstand, især fra bilindustrien og landbruget, som vil blive særligt påvirket af de strengere regler. Men uanset hvad, skal folks sundhed og velbefindende have højeste prioritet. Aktuelle data viser, at luftforurening er ansvarlig for omkring 300.000 dødsfald i EU hvert år. De nye grænseværdier er et afgørende skridt i kampen mod denne sundhedskrise.
Men de nye regler er også blevet kritiseret. Selvom de nye grænseværdier er strengere end de tidligere, lever de ikke op til anbefalingerne fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Det er derfor stadig uvist, om EU vil tage endnu mere ambitiøse forholdsregler for at forbedre luftkvaliteten i fremtiden, og om der vil blive indført endnu flere kørselsforbud.