Indre by snart bilfri?
Allerede næste år vil borgmesteren i Paris gøre byens centrum næsten bilfrit. Dermed følger byen efter andre metropoler i Sydeuropa. I Tyskland er borgere og politikere stadig modstandere af strenge miljøzoner i bymidten.
I 2022 vil Paris' borgmester, Anne Hidalgo, gøre byens centrum stort set bilfrit. Kun busser, taxaer, håndværkere, professionelle og vareleveringstrafik vil få lov til at komme ind. De fire centrale arrondissementer med et areal på næsten 5,6 kvadratkilometer, hvor de mest populære seværdigheder som Triumfbuen og Louvre ligger, samt arrondissementerne fem, seks og syv nord for Boulevard Saint-Germain, vil blive berørt af den planlagte strenge miljøzone.
I øjeblikket kører der stadig omkring 180.000 biler gennem byens centrum hver dag. Beboerne i de berørte arrondissementer har selv kun omkring 18.000 biler. Derudover er ca. 100.000 af de køretøjer, der tælles dagligt, transittrafik, dvs. at de slet ikke stopper i centrum. Det er en enorm byrde for beboerne i området.
I andre byer som Madrid eller Rom findes der allerede bilfri bymidter. I Rom har biltrafikken allerede været reduceret i 15 år for at beskytte den historiske bymidte. Kun dem, der bor eller arbejder i bymidten, har lov til at køre ind.
I Berlin vil initiativet "Berlin car-free" gerne opnå noget lignende, men over et meget større område. Hele byområdet inden for Berlins S-Bahn-ring skal være bilfrit. Dette område ville resultere i den største bilfri zone i verden. Men et flertal af de tyske borgere afviser bilfrie byer.
Selvfølgelig skal der ske noget i Tyskland. Politikerne har stadig ikke strammet reglerne for miljøzoner, og der findes næsten ingen egentlige bilfrie zoner. Men med initiativet "Berlin bilfri" har initiativtagerne måske skudt over målet. For at få flertal bør man først gøre enkelte gader eller mindre områder bilfri. I Barcelona har man f.eks. slået 9 husblokke, såkaldte superilles, sammen til en trafikdæmpet zone. Det er stadig tilladt at køre på hovedgaderne uden for disse blokke. Mindre projekter kunne også overbevise skeptikerne i Tyskland, hvis de selv kunne opleve de rolige og grønne områder.
Et rigoristisk forbud som det, initiativet ønsker, vil helt sikkert få for mange mennesker til at miste modet. Desuden vil omkostningerne ved implementeringen sandsynligvis være enorme. Lukningen af Friedrichstraße i Berlin har allerede kostet over 1 million euro frem til januar 2021. Men zonen blev ikke kun gjort bilfri, men også omdannet til en promenade.
Så Tyskland bør tage et eksempel fra byer som Paris, men finde sin egen måde at gøre flere og flere zoner bilfri på. Det nemmeste skridt at tage ville dog være at stramme reglerne i miljøzonerne.