< Show all posts

Hamborg snart Tysklands største bilfri zone?

Et initiativ vil omdanne Hamborg-bydelen Eimsbüttel til et "børneværelse på gaden". Fodgængere skal have forrang, og biler må kun køre 10 km/t. Det er sådan, bydelen planlægger sine egne kørselsforbud.

Initiativet "Course Bicycle City" planlægger noget stort i Hamborgs bydel Eimsbüttel: Bilerne skal vige pladsen for mennesker. Initiativet tager udgangspunkt i byer som Barcelona og Paris, hvor mange gader allerede er bilfri, og hvor fodgængere og cyklister langsomt er ved at erobre gaderne tilbage.

Ifølge initiativet skal der skabes legegader og grønne områder omkring Rellinger Straße i Hamburg-Eimsbüttel. Cykelstierne skal udvides. Biltrafikken skal i vid udstrækning erstattes af alternative tjenester. Initiativet håber at kunne omdanne bydelen til et "børneværelse på gaden". I dette rum skal en bred vifte af aktiviteter være mulige på gader, der i øjeblikket er domineret af biler. Børn skal kunne lege, folk skal kunne sidde på bænke, og det hele skal foregå under træer og i parker. Derudover skal den rene luft og reduktionen af bilstøj bidrage til en forøgelse af livskvaliteten.

Som en af de få storbyer i Tyskland opererer Hamborg fortsat uden en miljøzone. Kun to travle gader har dieselkørselsforbud for ældre modeller. Initiativet beder ikke om en grøn miljøzone i byens centrum, som findes i de fleste større tyske byer, men tager en langt mere radikal tilgang og planlægger sin egen bilfri zone.

I modsætning til rollemodellerne Barcelona og Paris har Hamborg, ligesom mange andre byer i Tyskland, meget at indhente, når det gælder alternativ mobilitet. I storbyer er cykelstierne som regel dårlige, og det viste ADFC's cykelklimatest også for Hamborgs vedkommende. Tyskland er bilernes land, og den vigtige tyske industri med mærker som VW, Mercedes og BMW har formet vores kærlighed til og stolthed over biler mere og mere i løbet af det sidste århundrede.

Mens mange mennesker, især unge mennesker og familier, kræver mere plads til cykelstier, parker og legepladser, er andre borgere meget knyttet til deres biler. Det være sig af nødvendighed, prestige eller fordi det er sjovt at køre. Det deler samfundet.

Først når tysk politik tager fat på dette problem og forstår, at bilen stadig til dels er nødvendig, men at folk i storbyerne også lider under bilens dominans og endda bliver syge af den, kan der ske noget. I Barcelona har bilfrie zoner allerede givet borgerne omkring 200 dage mere at leve i. Ligesom i Barcelona kunne gennemfartsvejene i Tyskland fortsat tilhøre bilerne, men sidegaderne kunne blive oaser af rekreation.

For at opnå dette ville politikerne dog være nødt til at opgive deres kærlighed til den tyske bilindustri til en vis grad. Måske kan Eimsbüttel blive en modelby og vise, hvordan morgendagens mobilitet kan se ud i Tyskland.