Er europæiske kørselsforbud bare chikane?
De seneste undersøgelser af asfalt i forbindelse med partikler får os til at spærre øjnene op: Er bilen kun det mindste onde, og bliver den fejlagtigt fremstillet som bussemanden af politikere og medier?
Det anerkendte Yale University i det østlige USA har i samarbejde med Max Planck Institute for Chemistry i Mainz analyseret, hvordan asfalt opfører sig under visse miljøpåvirkninger som f.eks. sommersollys. Resultatet kan vække opsigt. Ifølge undersøgelsen er motorkøretøjer med deres emissioner ikke længere den eneste store spiller, når det gælder generering af fint støv. På grund af lange perioder med varme bliver den bitumenbaserede vejoverflade opvarmet og blødgjort af solen, hvilket frigiver betydeligt flere forurenende stoffer og partikler (partikelstørrelse 2,5 µm) end forventet.
I årtier er bilen blevet betragtet som en miljøødelægger - politikerne har reageret med en lang række foranstaltninger, som f.eks. de velkendte miljøzoner i Europa. Forkert?
Ikke helt, men eksperter ser resultaterne af undersøgelsen fra Mainz og Yale som en start på en ny æra. Vil disse resultater ændre lovgivernes tankegang, men har undersøgelsen potentiale til at medføre lempelser i de altid drastiske krav om lavemissionszoner og lignende?
Et lille eksempel for at forstå de reelle implikationer: Los Angeles har den højeste tæthed af motorkøretøjer i verden, og alligevel forårsager asfalten flere partikelemissioner end alle køretøjerne tilsammen.
Det er et farligt alarmsignal, som må og skal få Bruxelles til at tænke og handle.