Elbiler som klimafrelsere?

Det har længe stået klart, at forbrændingsmotorer snart vil være fortid i Europa. I Berlin skal de f.eks. være helt forbudt i den indre by fra 2030. Storbritannien vil helt forbyde køb af nye forbrændingsmotorer samme år. Samtidig udelukkes diesel- og benzinbiler fra de europæiske miljøzoner med stadig strengere regler, og købet af en ny elbil subsidieres med store beløb i mange lande. EU-Kommissionen støtter også skiftet til elbiler. Den har sat sig som mål, at der skal køre 30 millioner elbiler på de europæiske veje inden for 10 år.

Fremtiden tilhører elbilerne. De betragtes som emissionsfrie, så de forurener ikke luften, som forbrændingsmotorer gør, og de er også støjsvage. Så de slår to fluer med et smæk. Men elbilerne bliver i stigende grad kritiseret.

Mens elbilers udledning af kvælstofoxid og CO2 ved vejkørsel er ekstremt lav, udleder de enorme mængder partikler. Det skyldes hovedsageligt ikke-udstødningsemissioner, dvs. emissioner, der ikke kommer ud i luften fra motoren via udstødningen, men produceres ved andre kilder. Det er især sliddet fra dæk, bremser og veje, der gør, at elbiler bidrager så enormt til de sundhedsskadelige partikler i luften. Og jo tungere en elbil er, jo større er sliddet. Det gør elbiler med en længere rækkevidde særligt skadelige for miljøet, da de skal have meget tungere batterier for at kunne lagre energi over lange afstande.

På grund af disse emissioner opfordrer Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) til strengere regulering af elbiler, hvis forurenende emissioner i øjeblikket ikke er standardiseret som for forbrændingskøretøjer.  

Men en ny undersøgelse fra Kiel Institute for the World Economy peger ikke kun på partikelemissioner som et stort problem med elbiler. På grund af det nuværende elektricitetsmix - i hvert fald i Tyskland - er elbiler ikke klimareddere, men klimasyndere. Ifølge forskernes beregninger vil et fuldstændigt skift til elbiler i Tyskland øge elforbruget med omkring 20 %. Det vil i høj grad blive genereret af fossile brændstoffer, for det meste endda af kul. Det vil ikke ændre sig i de kommende år. Først når andelen af fossile brændstoffer i Tyskland falder til under 20 %, vil elbiler faktisk bidrage til klimabeskyttelse. Men vi er stadig langt fra det: Selv i 2040 vil omkring 40% af Tysklands energi stadig komme fra fossile brændstoffer.

Et problem, der endnu ikke er blevet løst, er udvindingen af råmaterialer til produktionen af elbiler. Især sjældne jordarter, som findes i elbilernes motorer, udvindes i dag hovedsageligt i det nordlige Kina. Minerne er meget skadelige for miljøet, fordi man bruger syrer til at vaske metallerne ud af borehullerne. Det producerer også radioaktive affaldsprodukter. Desuden er arbejdsforholdene i lejrene som regel ekstremt dårlige. Udvindingen af råmaterialer opvejes af, at elbilernes motorer og batterier nu er helt genanvendelige. Når olie og naturgas forbrændes i køretøjer med forbrændingsmotorer, frigives slutprodukterne derimod til luften som udstødningsgasser og fint støv.

Nogle af kritikerne af elbilerne er også optaget af de endnu uforklarlige virkninger af elektromagnetisk stråling på kroppen. Diskussionen opstod allerede i forbindelse med mobiltelefoner. Batterierne, og dermed også den stråling, som elbiler udsender, er naturligvis mange gange større.

På trods af statsstøtte er mange mennesker stadig kritiske over for elbiler. I Tyskland kan 59% af borgerne ikke forestille sig at købe en elbil som ny bil. Det skyldes ikke nødvendigvis de problemer, der allerede er nævnt, men det begrænsede udvalg af modeller i mellemprisklassen og frem for alt den stadig utilstrækkelige ladestruktur. Selv med udvidelsen af ladestrukturen, for eksempel i byerne, er det i øjeblikket stadig en kæmpe logistisk opgave at køre i elbil. Forskellige udbydere af ladestrukturer kræver forskellige registreringer eller apps, før opladning er mulig. Prisudsvingene mellem udbyderne er også enorme. Og generelt hæver udbyderne priserne. Undersøgelser viser, at prisen for at køre i en elbil ikke kan konkurrere med prisen for at køre i en dieselbil.

Manglen på teknologi til tunge køretøjer er også et problem i forbindelse med elektrificeringen af de europæiske veje. Batterier og motorer til lastbiler og busser er ofte endnu ikke egnet til lange afstande. En passende opladningsstruktur til de tunge køretøjer vil også være nødvendig for at drive overgangen i lastbil- og busflåder. I en erklæring fra lastbilproducenterne Daimler, Scania, MAN & Co hedder det, at det vil være muligt kun at bringe elektriske køretøjer på markedet fra 2040, men at det også vil kræve politisk støtte, f.eks. med hensyn til opladningsstrukturen, men også en stigning i afgifterne på dieselkøretøjer. Det presserende behov for at fremme teknologien ses f.eks. af det faktum, at køretøjer til offentlig transport fortsat hovedsageligt kører på diesel, da teknologien i elektriske modeller endnu ikke er avanceret nok til at turde skifte.

I nogle lande, f.eks. Japan, er elbilen allerede bredt accepteret. Men også i Europa, selv om det ikke er EU, er accepten af elbiler allerede meget længere fremme end i for eksempel Tyskland. I Norge var mere end 50% af de nyregistrerede biler sidste år el- eller hybridbiler.

Elbilteknologien vil helt sikkert fortsætte med at udvikle sig i de kommende år, så batterierne kan oplades hurtigere, og bilernes rækkevidde øges. Nye filtersystemer på bremserne kan også reducere andre emissioner end udstødningsgasser. Så elbiler, måske ikke alene, men som en del af et grønnere overordnet koncept, kan fremme mobilitetsomstillingen og sikre renere luft og mere støjsvage byer.