Berlins mobilitetsomlægning mislykkedes

Faktisk skulle en ny paragraf i Berlins mobilitetslov bringe lindring til hovedstadens gader. Der skal være færre biler på vejene, færre parkeringspladser til rådighed, og trafikken skal i det hele taget optage mindre plads. Men især henvisningen til "prismekanismer" i De Grønnes lovforslag førte til uenighed mellem partierne. SPD og også venstrefløjen mistænkte en byafgift bag dette tiltag, som de afviser på det kraftigste. Venstrefløjen ser byafgiften som socialt uretfærdig, fordi fattigere mennesker så ikke længere ville have råd til at køre ind til byens centrum. De kunne ikke se, at indtægterne fra trængselsafgiften også kunne bruges til at udvide den offentlige transport, som i andre lande, og at socialt svagere mennesker, hvoraf de fleste alligevel ikke har bil, ville få gavn af det. De Grønne mener, at denne uenighed er ubegrundet, da en byafgift alligevel ville kræve en særskilt lov. Men andre spørgsmål, såsom reduktionen af parkeringspladser med 50 % inden 2030, blev også afvist af SPD og venstrefløjen.

Så bil-lobbyen eller frygten hos nogle vælgere synes stadig at være for stærk. Men en reduktion af trafikken, for eksempel gennem en trængselsafgift eller andre mekanismer, ville have haft en positiv effekt for bilisterne i det lange løb. I byer som Stockholm var afvisningen af trængselsafgiften i starten stor, men efter blot et par år er accepten steget massivt, efterhånden som borgerne har mærket fordelene ved at dæmpe trafikken.

Så det er en anklage, hvis den rød-rød-grønne regering, som ifølge sit valgprogram og partiorientering faktisk bekymrer sig om social retfærdighed, klimabeskyttelse og velfærd for de socialt svagere, ikke kan stå op for netop disse spørgsmål og borgere og i det mindste tage nogle første skridt i retning af grønnere mobilitet. Sammenlignet med resten af Europa bliver der gjort meget lidt i Tyskland for at sætte gang i mobilitetsomlægningen. Selvom der kommer flere og flere elbiler på vejene, synes et generelt paradigmeskift til en grøn mobilitet i morgen, hvor biler måske generelt er mindre vigtige, ikke at være i politikernes interesse. Og det er også klart, at hvis der ikke kan opnås enighed om de første skridt, vil den nul-emissionszone, som faktisk var planlagt for Berlin fra 2030, blive en utopi!

I mellemtiden synker hovedstaden mere og mere ned i trafikkaos. Luftkvaliteten på nogle travle gader er meget dårlig, det er farligt at cykle i Berlin, fordi cykelstierne enten er dårligt konstruerede eller simpelthen ikke findes mange steder, og fodgængere har mindre og mindre plads. Byen tilhører bilerne.  

Så en aftale ville ikke bare have været ønskværdig, men også mere end forsinket.