Berlin: Luftværdier i det kritiske område

Dårlige nyheder fra hovedstadens overvågningsnetværk for luftkvalitet. Luftkvalitetsindekset (LQI) - dvs. den værdi, der kategoriserer forurenende koncentrationer i forskellige risikoniveauer - er i øjeblikket langt over den ønskede tærskel i Berlin. LQI har i gennemsnit ligget mellem 80 og 100 i de seneste uger. Med endnu højere spidsværdier i går, som viser en bekymrende tendens. En LQI-værdi på 141 blev nået i Mathildenstraße i Berlin-Oberschöneweide. Selvom dette ikke er under det højeste niveau, hvor LQI er 500, er det stadig langt fra de værdier, der skal overholdes - som anses for at være sikre for sundhed og miljø.  

Det skyldes, at koncentrationen af partikler i luften og forurening generelt har en særlig skadelig effekt på lungerne og luftvejene, især for følsomme og udsatte grupper af mennesker. Et samspil, der bekræftes af dystre statistikker. En nylig undersøgelse viste, at mindst 238.000 mennesker døde for tidligt i 2020 på grund af symptomer, der kan tilskrives helbredseffekterne af luft- og miljøforurening. En kritisk situation, som ifølge eksperter ikke vil blive bedre i den nærmeste fremtid, da den nuværende energikrise har ført til, at brændeovne og andre alternative opvarmningsmetoder er vendt tilbage. Hvilket igen svarer til en stigning i dannelsen af forurenende stoffer.  

Men når det gælder luftforurening, er Berlin og Tyskland naturligvis ikke isolerede tilfælde. I resten af EU og på andre kontinenter kæmper byer og borgere også med dårlig luftkvalitet. Det er rigtigt, at luftkvaliteten i EU er blevet bedre. Men det er ikke en tilstrækkelig reduktion til konsekvent at nå de ambitiøse mål i handlingsplanen for nulforurening. Der er stadig meget, der skal gøres for at beskytte mennesker og miljø mod dårlig luftkvalitet.  

Europa-Kommissionen ønsker bl.a. at sænke grænseværdierne for forurenende stoffer baseret på Verdenssundhedsorganisationens anbefalinger inden 2030. Strategien for reduktion af emissioner fra "Fit-for-55"-handlingsplanen og handlingsplanen for nulforurening, der blev aftalt i 2021 som en del af Green Deal, skal hjælpe med at holde os på sporet. Ifølge denne plan skal andelen af økosystemer, der er påvirket af forurening, reduceres med 25 procent i forhold til 2005. Partikelniveauerne skal reduceres med mere end 55 procent inden 2030 sammenlignet med 2005.  

Men yderligere tiltag, der kan have en mere mærkbar effekt, er yderst nødvendige. Hvis EU vil leve op til sine ambitiøse mål, er den Euro7-emissionsstandard, der er planlagt til i år, for eksempel kun toppen af isbjerget af, hvad der faktisk er brug for. Der bør gøres en mere intensiv indsats mod skadelige emissioner på nationalt og internationalt plan. Men som resultaterne af den seneste verdensklimakonference viser, er Tyskland og mange andre lande stadig langt fra at blive enige om foranstaltninger, der afviger fra den laveste fællesnævner.