Vandmangel og fremkomsten af nye miljøzoner - klimaforandringer og deres indvirkning på jordens fugtighed
Klimakrisen, en af vor tids største udfordringer, bliver mere og mere håndgribelig, og dens virkninger bliver mere og mere tydelige. Paradoksalt nok er en af hovedårsagerne til den alarmerende stigning i CO2-udledningen manglen på vand. Det fører til tør jord, som igen producerer flere partikler og fremmer skabelsen af nye miljøzoner.
Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) nåede CO2-udledningen fra energisektoren et rekordhøjt niveau på 37,4 milliarder ton i 2023. Denne stigning på 1,1 procent i forhold til året før skyldes til dels ekstrem tørke og mindre nedbør i lande som USA og Kina. Vandmangel forhindrede fuld udnyttelse af vandkraftkapaciteten, hvilket betød, at manglen på elektricitet måtte kompenseres med fossile brændstoffer.
Den øgede CO2-udledning og den dermed forbundne udtørring af jorden har en alvorlig indvirkning på miljøet. Det er især de tørre områder, som kommer under stigende pres på grund af klimaforandringerne. Der er risiko for yderligere tørke og vandmangel, hvilket igen øger CO2-udledningen.
Udtørringen af jorden fører også til en stigning i partikelniveauet. Tør jord frigiver mere støv og forurenende stoffer, som har en negativ indvirkning på luftkvaliteten. Hvis grænseværdierne overskrides, er den mest sandsynlige konsekvens, at der oprettes nye miljøzoner og udstedes kørselsforbud.
I byer og bycentre kan det betyde, at der skal indføres nye miljøzoner. Det øgede elforbrug til klimaanlæg og den dermed forbundne CO2-udledning vil også forværre situationen.
Samlet set er det klart, at vandmangel og dens indvirkning på jordens fugtighed spiller en væsentlig rolle i forværringen af klimakrisen. De fører ikke kun til en stigning i CO2-udledningen, men også til skabelsen af nye miljøzoner.