Sådan kan sollys og CO2 omdannes til bæredygtigt brændstof
I en nylig artikel i tidsskriftet Sustainable Energy & Fuels præsenterer forskere en ny proces, der bruger sollys til at omdanne CO2 til metanol. Denne metanol kan bruges som et bæredygtigt brændstof. Det lyder lovende, men er det for tidligt at juble?
Den proces, der beskrives i undersøgelsen, er baseret på fotokatalyse. I denne proces bruges sollys til at igangsætte kemiske reaktioner. Forskerne har udviklet et materiale lavet af kobberatomer bundet til nanokrystallinsk kulstofnitrid. Elektronerne i kulstofnitridet aktiveres af sollyset og kan bevæge sig frit. Disse elektroner bevæger sig så i retning af CO2 og muliggør dermed omdannelsen af CO2 til metanol. Kobberatomerne fungerer som en katalysator.
Men hvordan adskiller denne proces sig fra tidligere metoder? Ifølge forskerne er der to vigtige ting: effektivitet og selektivitet. Konventionelle metoder til at omdanne CO2 til brugbare produkter var hverken særligt effektive eller selektive. Med det nye materiale og kobberatomer som katalysator kan forskerne styre reaktionen på en sådan måde, at der hovedsageligt produceres metanol og færre biprodukter.
En anden fordel er udnyttelsen af vedvarende energikilder. I stedet for fossile brændstoffer er processen afhængig af sollys. Er det så en bæredygtig og miljøvenlig måde at producere brændstof og andre kemiske forbindelser fra CO2?
Selvom forskerne understreger, at deres proces er mere effektiv og selektiv end konventionelle metoder, mangler der konkrete tal og data til at bakke disse påstande op. Hvordan defineres denne "effektivitet" helt præcist? Og hvor stort er det faktiske udbytte af metanol i forhold til andre biprodukter? Selve produktionen af materialet fra kobberatomer og nanokrystallinsk kulstofnitrid kræver ressourcer og energi. Er det virkelig bæredygtigt, hvis man ser på hele produktionskæden?