Luftforurening: Sundhedsrisiko nr. 1
Med omkring 4,2 millioner dødsfald om året er der intet andet miljøproblem, der dræber mennesker på verdensplan så hyppigt som luftforurening. Partikler, kvælstofoxider og ozon påvirker menneskekroppen på mange forskellige måder og kan forårsage alvorlige fysiske og psykiske problemer.
Det Europæiske Miljøagentur kalder luftforurening for den største sundhedsrisiko forårsaget af miljøfaktorer, som førte til omkring 400.000 for tidlige dødsfald i Europa i 2018. På verdensplan anslår organisationen Global Burden of Disease, at det drejer sig om svimlende 4,2 millioner dødsfald. Luftforurening er dermed den femte mest almindelige årsag til for tidlige dødsfald.
Især i byområder er folk udsat for ekstremt dårlig luftkvalitet, som skyldes trafik, men også industri, landbrug og forbrændingsprocesser, for eksempel ved opvarmning i private husholdninger. Særligt sundhedsskadelige er nitrogenoxider og ozon samt fint støv, dvs. de mindste svævepartikler i luften.
Ved indånding trænger partikler (PM) ind i lungerne gennem luftvejene. Jo mindre de fine støvpartikler er, f.eks. under 2,5 mikrometer (PM2,5) eller ultrafine partikler ned til en nanometer (PM0,1), jo længere kan partiklerne trænge ned i lungerne og nå alveolerne og lungevævet eller endda passere ind i blodbanen. Herfra kan de direkte nå og skade næsten alle kroppens celler. I lighed med fint støv kan nitrogenoxid og ozon også trænge dybt ned i lungerne og udløse betændelse der. Som følge heraf frigives signalstoffer i blodet, som også kan påvirke en lang række organer negativt.
Det Europæiske Miljøagentur angiver lungekræft til 17%, koronar hjertesygdom, dvs. iltmangel i hjertet, til 12%, slagtilfælde til 11% og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) til 3% som de vigtigste årsager til for tidlige dødsfald i forbindelse med luftforurening. Især PM2,5, dvs. mindre partikler, er blevet sat i forbindelse med hjerte-kar-sygdomme gennem forskellige mekanismer. Disse omfatter dysfunktion af endotelet, barrieren mellem blod og væv, vasokonstriktion, højt blodtryk, systemisk inflammation og oxidativ stress udløst af frie radikaler.
Ud over fysiske lidelser har forskning nu også vist, at luftforurening kan have en negativ indvirkning på den menneskelige psyke. Fra koncentrationsforstyrrelser og indlæringsvanskeligheder hos børn til Alzheimers og demens samt depression og begyndende selvmordstanker kan luftforurening udløse en række psykiske lidelser.
Lavemissionszoner og kørselsforbud bidrager til renere luft i vores byer. Det er klart, at det er nødvendigt at forbedre luftkvaliteten for at beskytte menneskeliv. Men metoden med at indføre flere og flere forbud i stedet for at hjælpe borgerne med at ændre deres mobilitet er kontroversiel.
Hvis du vil lære mere om de sundhedsmæssige konsekvenser af luft- og støjforurening fra trafik og andre kilder, kan du gøre det her.