Farlig luftforurening
I mange storbyer i Asien er luftforureningen dramatisk. Høj befolkningstæthed og mange gamle køretøjer bidrager til dette. Nogle eksisterende kørselsforbud og den nye lavemissionszone i Singapore kan få folk til at tænke sig om en ekstra gang.
De asiatiske byer vokser hurtigt i takt med, at flere og flere mennesker tiltrækkes af metropolerne på jagt efter arbejde og uddannelse. Ud over den stigende industri medfører det hastigt voksende antal indbyggere og deres stigende velstand også en enorm stigning i antallet af køretøjer og trafik. Mange asiatiske storbyer er derfor plaget af smog og kraftig luftforurening.
Indien fører an blandt de lande, der har den højeste luftforurening. I storbyerne Delhi, Mumbai og Calcutta er luftforureningen f.eks. enorm. Men indbyggerne i andre asiatiske metropoler udsættes også for meget sundhedsskadelig luftforurening, f.eks. i Beijing i Kina og i Jakarta, Indonesiens hovedstad. Et ud af fem dødsfald i Indien tilskrives dårlig luftkvalitet. I Kina døde omkring 1,24 millioner mennesker af luftforurening i 2017. Luftkvalitetsindekset (AQI), som beregnes ud fra koncentrationen af forskellige forurenende stoffer, er nogle steder 10 gange højere end i mange områder i Europa.
Miljøzoner eller restriktioner for visse køretøjer er stadig næsten ikke-eksisterende i de fleste asiatiske lande. I Japan og Sydkorea, hvor elbiler allerede er meget udbredte, findes der allerede miljøzoner. I Tokyo og Seoul, hovedstæderne i Japan og Sydkorea, har gamle dieselbiler været udelukket i nogen tid. Som vi rapporterede i går, vil Singapore nu også indføre en forbudszone for gamle motorcykler. Stigningen i antallet af lavemissionszoner kan have en signaleffekt på andre lande i Asien og føre til, at lande som Indien og Kina også indfører lavemissionszoner.
I Beijing har myndighederne allerede forsøgt at reducere trafikken siden 2016 ved at indføre en vejafgift og restriktioner på køb og brug af køretøjer. Brugen af offentlig transport i myldretiden skal også blive billigere og dermed mere attraktiv. Men årsagen til disse tiltag er den enorme trafikbelastning og trafikpropper i den kinesiske hovedstad, ikke en reduktion af luftforureningen.
I nogle asiatiske metropoler skal der derfor først ske en ændring i tankegangen for rent faktisk at kunne reducere luftforureningen. Hvor industrien også er stærkt involveret i luftforurening, skal den reguleres på samme måde som privat transport. Om andre lande vil følge de eksisterende og nye miljøzoner, er endnu uvist. Det ville være tvingende nødvendigt for borgernes sundhed og miljøet.