Elbiler: positiv miljøbalance på trods af kulkraft?
Efter at være blevet kritiseret for den faktiske involvering af fossile brændstoffer i fremstillings- og opladningsprocesserne, viser en undersøgelse, at elbiler stadig er meget renere end forbrændingsmotorer - med potentiale til at blive endnu grønnere.
Der sættes ofte spørgsmålstegn ved elbilernes miljømæssige fodaftryk. Fremstillingsprocessen for batterierne er for energikrævende, ressourcerne er knappe, og når bilerne kører på vejene, oplades de ofte ved hjælp af kulfyret elektricitet - det er de vigtigste punkter i mange kritikeres øjne. I 2019 kom en undersøgelse endda til den konklusion, at en bil med dieselmotor under disse forhold kunne være renere end en tilsvarende elbil. Nu viser en nyligt offentliggjort undersøgelse fra International Council on Clean Transportation (ICCT), at elbiler har langt de laveste emissioner af alle motorkøretøjer.
ICCT-analysen tog højde for forskellige faktorer, der kan påvirke udledningen af forurenende stoffer i hele bilens levetid - fra udvinding af råmaterialer til genbrug af bilkomponenter. Data blev indsamlet fra de europæiske, amerikanske, kinesiske og indiske markeder, da disse regioner tegner sig for omkring 70 procent af det samlede globale salg af nye biler.
Biler med elmotorer er betydeligt mere miljøvenlige end diesel- og benzinbiler i alle de undersøgte salgsregioner. For eksempel kan den største forskel i emissioner ses i EU. Her producerer en mellemstor elbil mellem 66 og 69 procent mindre kuldioxid og andre drivhusgasser end en tilsvarende bil med forbrændingsmotor. USA følger efter med en lignende størrelsesorden - med en emissionsforskel på 60 til 68 procent. I stedet er tallene lavere på de indiske og kinesiske markeder, hvor elbiler bidrager til en maksimal reduktion af skadelige emissioner på 34 til 45 procent. For plug-in-hybrider er forskellen til forbrændingsmotorer derimod kun omkring 20 procent.
Undersøgelsen forudser også en yderligere stigning i emissionsfordelene ved sådanne køretøjer. I takt med at en større andel af vedvarende energikilder vil blive brugt til at generere elektricitet i de kommende år. "Resultaterne understreger vigtigheden af at dekarbonisere elnettet sideløbende med elektrificeringen af køretøjer," forklarer Peter Mock, ICCT's administrerende direktør med ansvar for Europa. Det skyldes, at hvis lande og byer er i stand til at skifte til grønnere energimiks til deres elforsyning - som det faktisk er planlagt i lyset af mange regeringers klimamål - kan elektriske køretøjer demonstrere deres sande miljømæssige potentiale. Ifølge ICCT's estimater kan emissionsfordelene i 2039 være 77 procent i for eksempel EU og USA.
Det er endnu uvist, om undersøgelsens data forbliver rene forudsigelser eller bliver til virkelighed. Det står dog klart, at e-mobilitet kræver yderligere foranstaltninger for at blive etableret. For at fremme den og dermed gribe strengere ind over for forurenende emissioner kan der oprettes nye miljøzoner - selv i lande, hvor de endnu ikke har fundet en plads. Samtidig kan miljøet drage fordel af tilføjelser og strengere regler i de miljøzoner, der allerede er aktive. Det skyldes, at elbiler generelt er tilladt i sådanne zoner. Men hvis der var klare forskelle mellem forskellige elbiler med hensyn til deres fossile fodaftryk i trafikken, kunne det være en god idé i fremtiden at forbyde nogle elbiler og især plug-in-hybrider fra miljøzonerne gennem strengere regler.