Regeringskrise: Er hele Tyskland truet af et weekendkørselsforbud?
Endnu en gang raser regeringen. Denne gang handler det om klimabeskyttelsesloven, som stadig sidder fast i parlamentet. Transportminister Volker Wissing har sat en deadline for koalitionspartnerne og truer med landsdækkende kørselsforbud, hvis de ikke overholder den. De Grønne har endnu ikke taget klar stilling til dette.
Et lovforslag fra Transportministeriet lægger op til, at der i fremtiden ikke længere skal være præcise klimabeskyttelsesmål for de enkelte sektorer. I stedet skal den samlede mængde af sparede drivhusgasser fungere som benchmark. Hvis loven ikke træder i kraft inden den 15. juli 2024, skal der ifølge Wissing iværksættes et "øjeblikkeligt handlingsprogram" for at nå målene.
Wissing er af den opfattelse, at en reduktion af trafikmængden kun er mulig gennem restriktive foranstaltninger som landsdækkende og tidsubegrænsede kørselsforbud på lørdage og søndage. Det ville være svært at kommunikere til befolkningen.
De Grønne afviste Wissings kommentarer. Julia Verlinden, der er næstformand for De Grønne, sagde, at Wissing blot skulle fremlægge et klimabeskyttelsesprogram med fornuftige forslag til mere klimabeskyttelse i transportsektoren.
Diskussionerne om klimabeskyttelsesloven og de tilhørende foranstaltninger er kontroversielle. Truslen om landsdækkende kørselsforbud ser ud til at blive brugt som et pressionsmiddel for at fremskynde vedtagelsen af loven.
Gennemførelsen af de foranstaltninger, som Wissing foreslår, vil uden tvivl få vidtrækkende konsekvenser for befolkningen. Et forbud mod at køre bil på lørdage og søndage vil ikke kun begrænse den individuelle mobilitet betydeligt, men vil også have en negativ indvirkning på økonomien. Spørgsmålet er dog, i hvor høj grad sådanne radikale tiltag rent faktisk kan bidrage til at nå klimamålene, eller om de blot fungerer som en truende kulisse.
Vejen til effektiv klimabeskyttelse er stenet og præget af forskellige interesser. At nå målene kræver, at de politiske aktører er i stand til at finde en konsensus, der både opfylder klimabeskyttelsesmålene og ikke lægger en unødig byrde på befolkningen og økonomien.
Forandringer er nødvendige for at nå klimamålene. Men de skal gennemføres på en måde, der er acceptabel for alle involverede. Ensidige og drastiske tiltag kan have den modsatte effekt og føre til en afvisning af de nødvendige klimabeskyttelsesforanstaltninger. Derfor skal der findes en afbalanceret og bæredygtig vej.