Nye miljøzoner mod mikroplast?
Slid fra dæk, bremser og veje skaber en masse mikroplast. Det ophobes ikke kun i jord og vand, men frigives også i luften, hvor det optages af mennesker gennem luftvejene. Så ud over partikler skal mikroplast også reguleres så hurtigt som muligt. Kan der snart komme miljøzoner mod de små plastpartikler?
Lavemissionszoner for gamle køretøjer med benzin- og dieselmotorer er normen i Europa. Hybrid- og elbiler har generelt lov til at køre i miljøzonerne. De anses for at have betydeligt lavere emissioner. Det er sandt, i hvert fald når det gælder udstødningsemissioner. Men i nogen tid har eksperter krævet, at emissioner uden for udstødningen, dvs. slid på dæk, bremser og veje, skal reguleres. Stadig tungere hybrid- og elbiler som SUV'er og luksussedaner fører til stadig højere emissioner uden for udstødningen.
Ny forskning fra Cornell University i USA har nu bekræftet, at ikke kun partikler, men også mikroplastik kommer ud i luften via ikke-udstødningsemissioner. De små plastpartikler kommer ganske rigtigt ud i jorden og vandet via vejen og derfra ud i havet. Men de bliver også udledt direkte fra vejen til luften eller kommer derud via havgusen. Resultaterne viser, at omkring 84% af den luftbårne mikroplast kommer direkte ud i luften fra vejene, 11% via havgus og 5% via støv fra landbrugsmarker.
Air Quality Expert Group (AQEG) testede sidste år mikroplastikudledningen fra et dæk. Når det var nyt og havde det foreskrevne dæktryk, udledte det ca. 5,8 gram mikroplast pr. kilometer i luften. Udledningen fra udstødningen var omkring 4,5 milligram pr. kilometer, en faktor på 1.000 mindre. Hvis dækkene er ældre eller ikke har det foreskrevne dæktryk, kan udledningen fra dækket være endnu højere.
Undersøgelsen viser, at det ikke kun er emballage og plastvarer, der er hovedårsagen til mikroplast i miljøet. Men udledningen af mikroplast fra køretøjer er stadig helt ureguleret og for det meste ukendt, fordi den er svær at måle. Så EU må handle hurtigt for at indføre regler for bilproducenter og tilpasse luftkvalitetsdirektiverne. Derefter kan der komme nye regler i lavemissionszoner, som ikke kun er rettet mod udstødningsemissioner, men også mod partikler og mikroplast fra dæk og bremser. Mange af de tunge hybrid- og elbiler kunne så få forbud mod at køre der.
Selvom det lyder hårdt, vil sådanne regler i lavemissionszoner få bilindustrien til at tage fat på det store problem med ikke-udstødningsemissioner, for eksempel gennem lettere køretøjer, mere holdbare dæk eller filtersystemer. Med de nuværende hybrid- og elbiler er problemet med emissioner kun blevet flyttet fra udstødningen til dækkene og bremserne.