Metanol: Et alternativ til batteriet?
Bilindustrien leder desperat efter løsninger til rækkevidde og hurtig opladning af elbiler. En nystartet virksomhed arbejder på en brændselscelle drevet af metanol - og har løst problemerne med rækkevidde og opladningsprocesser. Er metanol en fiks idé eller fremtidens brændstof?
Batteridrevne elbiler skulle være fremtidens måde at køre på. Men alle, der nogensinde har kørt en elbil over længere afstande, kender til problemerne med rækkevidde og opladning. Rækkevidden er ofte mindre end lovet, og man skal overraskende hurtigt hen til den næste ladestation, som enten er svær at finde, ikke er kompatibel med bilen eller tager en lille evighed at oplade bilen.
Opfinderen og startup-stifteren Roland Gumpert, der er tidligere ingeniør hos Audi, satser derfor på metanol-brændselscelleteknologi. En bil med denne drivkraft fungerer i sidste ende på samme måde som en brintbil, bortset fra at den ikke tankes med brint, men selv producerer det af metanol. Metanol kan tankes på meget kort tid, ligesom benzin og diesel. Det omdannes derefter til brint og CO2 under kørslen. Brinten omdannes igen til elektricitet til batteriet og vand, præcis som i en brintbil.
Den store fordel ved metanoldriften er dens geografiske uafhængighed. Ved blot at transportere metanol, ligesom diesel og benzin, kan brændstoffet produceres, hvor der er nok grøn elektricitet til rådighed, og derefter transporteres til de dele af verden, hvor der ikke vil være en landsdækkende opladningsinfrastruktur i den nærmeste fremtid, for eksempel også dele af Asien, Afrika og Sydamerika. Metanoldriften har derfor potentialet til at gøre klimavenlige elbiler mulige i mange dele af verden, i modsætning til batteridrevne elbiler eller brintbiler.
Problemet er, at produktionen af metanol stadig er dyr og bruger meget elektricitet. Hvis der f.eks. bruges naturgas til produktionen, produceres der såkaldt grå metan. Det er emissionsfrit, når man kører, men det er det ikke under produktionen. Naturgassen forbruger fossile ressourcer, hvis CO2 efterfølgende frigives til atmosfæren. CO2'en skal derfor først trækkes ud af luften under produktionen af metan, så den derefter kan slippes ud i atmosfæren igen uden at øge CO2-indholdet i luften. Desuden skal man bruge f.eks. solenergi til at producere metanen. Det ville gøre det muligt at producere grøn metan, som faktisk er klimaneutral. Selvom det stadig er alt for dyrt, kunne det generelt være muligt i fremtiden.
Iværksætteren Gumpert angiver metankøretøjernes rækkevidde til 800 kilometer og mere. Han viser stolt sin ombyggede sportsvogn frem. Men inde i den slumrer et stort lithium-ion-batteri med en kapacitet på 70 kilowatt-timer. Produktionen af disse batterier er næppe heller bæredygtig. Men metanolteknologien har en plads i en Smart, en sportsvogn og endda i en lastbil, og den har måske potentiale til at få fodfæste på markedet for elbiler i fremtiden. I øjeblikket synes industrien og politikerne dog at være for fokuserede på rent batteridrevne køretøjer. I hvert fald har transportminister Andreas Scheuer (CSU) nægtet Gumpert finansiering.
Ikke desto mindre viser opstarten, at vi stadig er langt fra enden på alternative drivmidler og giver håb for morgendagens grønne mobilitet.