Bilfri zoner? Ikke i Berlin
Lukningen af et vejkryds i Berlin splitter kvarteret. Mange ældre er modstandere af pilotprojektet, mens børnefamilier og yngre er tilhængere. Projektet viser, hvor vigtig bilen er for mange tyskere. Andre lande viser, at det er muligt at klare sig uden bil.
Et i forvejen stille hjørne i Berlin-Charlottenburg skulle bruges som pilotprojekt for en bilfri zone. Borgerundersøgelser før projektets start afslørede, at 4 ud af 5 mennesker mener, at fodgængere bør have prioritet i byen. Men allerede på projektets åbningsaften blev den opslagstavle, hvor folk kunne finde information og skrive kommentarer, smurt ind i smørsyre. I ugerne, der fulgte, var der meget modvilje mod projektet blandt kommentarerne. Der var vrede over manglen på parkeringspladser og problemer med biltrafik i de tilstødende gader, men også bekymring for, at den bilfri zone ville føre til øget støj og affald fra legende børn og folk, der samledes. Især ældre mennesker var imod projektet. Børnefamilier så positivt på den bilfri zone. I en anden undersøgelse efter det fem uger lange projekt er nabolaget delt. 45 procent går ind for at beholde den bilfri plads, 45 procent er imod.
På Lausitzer Platz i Berlin-Kreuzberg blev trafikdæmpningen besluttet af bydelen, men designet med deltagelse af befolkningen. Her var der meget mindre vrede, fordi folk var direkte involveret i implementeringen. Således er bilfrie zoner langsomt ved at blive udbredt i Berlin.
Andre lande er dog allerede meget længere fremme. Barcelona skal for eksempel være næsten bilfri i 2030. Der skal skabes såkaldte superilles (superøer). Det er områder med 9 husblokke, som bliver sat sammen til en trafikdæmpet zone. Kun beboerne og f.eks. renovationstjenesten får lov til at køre her i ganghastighed. Der bliver også bygget legepladser og grønne områder med parkbænke i superillerne. Også i Paris har borgmester Anne Hidalgo erklæret krig mod bilerne. I slutningen af hendes første embedsperiode var der 54 procent flere cyklister på gaderne, mens biltrafikken var faldet med 8 procent. Hun har bl.a. gjort omkring 100 gader bilfri, indført bilfri søndage i bydelene og fået installeret 1400 stationer med bycykler. Kulturelle tilbud og urbane haveprojekter skal også gøre byen mere attraktiv for fodgængere og cyklister. I sin nye embedsperiode ønsker hun at gøre det muligt for folk i Paris at nå alt, hvad de har brug for i dagligdagen, inden for 15 minutter. På den måde skal biltrafikken reduceres yderligere.
I Berlin ser det ud til, at der stadig er brug for lidt overtalelse. Det er forbløffende, at beboerne foretrækker trafikstøj frem for støj fra legende børn og feststemte mennesker. Bekymringen for mangel på parkeringspladser og trafikpropper i nabogaderne er bestemt berettiget. Derfor er det vigtigt ikke kun at lukke veje for biler, men også at skabe alternativer til trafikken. Som man allerede gør i andre byer.