Strengere grænseværdier for fint støv i hele verden
Fint støv er skadeligt for helbredet. Men der findes ikke universelle grænser og målinger. Det kunne WHO ændre på ved at fastsætte retningslinjer for en global definition af PM2,5. En justering af værdierne ville også betyde flere miljøzoner.
Et studie fra McGill University i Montreal har undersøgt forskellene i metoderne til dataindsamling og -behandling af PM2,5 i 58 lande. Forskerne fandt ud af, at manglen på en ensartet definition af PM2,5 fører til store forskelle i målingen af luftforureningen. Sammenligning mellem målte PM2,5-niveauer i forskellige lande er derfor næsten umulig. Ifølge forskerne bag undersøgelsen kan en harmonisering af parametrene for PM2,5 kun opnås, hvis Verdenssundhedsorganisationen (WHO) udstikker retningslinjer for en universel definition af PM2,5 baseret på den aerodynamiske diameter og etablerer en fælles beregningsmetode. Det udbredte gennemsnit af PM2,5-værdier, som også bruges i EU, forhindrer også, at man kan opdage og kontrollere forureningstoppe.
Forskerne understregede også, at de niveauer, som landene har fastsat, ofte ligger langt over de niveauer, som WHO anser for skadelige. Ifølge EU's standarder for PM2,5 bor kun 4-8 procent af EU's befolkning i områder med for høje PM2,5-niveauer. Grænseværdien er 25 mikrogram pr. kubikmeter (µg/m3). WHO mener dog, at en værdi på kun 10 µg/m3 ikke er sundhedsskadelig. Hvis man antager denne værdi, bor hele 74-78 procent af EU's befolkning i områder med skadelige PM2,5-koncentrationer.
I Kina fandt forskerne et tostrenget system af standarder, med mindre strenge niveauer i kommercielle områder end i boligområder. Det betyder, at folk i boligområder kan være bedre beskyttet. Men folk, der bor i nærheden af kommercielle områder, udsættes for højere niveauer af partikler. I Canada er der mindre strenge lokale, dvs. nationale, grænser.
I Afrika er standarderne nogle gange helt fraværende. Det tyske og europæiske bileksportmarked udnytter også dette. Mange gamle dieselbiler, som er svære at sælge her i landet, bliver bragt til Afrika. Problemet med dårlige luftværdier bliver dermed kun forskudt.
Undersøgelsen viser således, hvor ambivalent definitionen af forurenende stoffer er. Problemet kan faktisk kun løses med en ensartet definition af forurenende stoffer og målinger af dem. Disse kunne bedre identificere og straffe overskridelser.
Hvis grænseværdierne i fremtiden blev tilpasset WHO's, for eksempel i EU, kunne det desuden føre til betydeligt flere miljøzoner med strengere regler. Kun på den måde kan standarderne nås hurtigt, og borgernes sundhed beskyttes.