Depression på grund af luftforurening
Virkningerne af luftforurening skader ikke kun kroppen, men også psyken. Det viser en belgisk undersøgelse. Med øget luftforurening går flere mennesker til lægen eller tager sygeorlov.
Undersøgelsen tyder på, at der ikke kun er en sammenhæng mellem forurening og kroniske sygdomme som forhøjet blodtryk, men også kroniske sygdomme som depression. En stigning i forureningen viste sig at have en direkte indvirkning på det mentale velbefindende. Psykiske lidelser udløses 3,5 procent oftere, når partikelniveauet øges med kun 0,5 per mikrogram. Hvis indholdet af nitrogendioxid øges med fem mikrogram pr. kubikmeter, stiger antallet af sygemeldinger med 4,2 procent.
Det kan dog ikke udledes af resultaterne, at forurening er årsagen til depression eller udbrændthed, men luftforurening kan stadig betragtes som en udløsende faktor for sådanne sygdomme. Overraskende nok er fænomenet mindre udtalt om vinteren, hvor luftforureningen er særlig høj. Det skyldes, at folk er meget mindre udsat for forurening i denne periode, da de tilbringer det meste af deres tid indendørs. Af alle de undersøgte, der tog sygeorlov, gjorde en fjerdedel det på grund af mentale helbredsproblemer.
Der blev ikke fundet nogen signifikant forskel mellem byboere og landboere. Det kan dog skyldes, at Belgien er meget tyndt befolket, og at forskellene mellem by og land er mindre udtalte her end i andre lande. Hvis vi bruger Verdenssundhedsorganisationens (WHO) benchmark for forurenende stoffer, er så mange som 80 procent af belgierne udsat for forhøjede niveauer.
Christian Horemans fra de uafhængige sygekasser i Belgien ser i undersøgelsens resultater en grund til, at de politisk ansvarlige endelig tager aktive skridt mod luftforurening. Befolkningen skal informeres og advares, og WHO's grænseværdier skal endelig overholdes.
Ren luft opnås naturligvis også delvist gennem miljøzoner. De kan hjælpe med at reducere udledningen af forurenende stoffer i regioner, der lider under kraftig forurening. På den måde sikrer de i sidste ende bedre trivsel blandt den arbejdende befolkning og dermed mere arbejdsproduktivitet, da færre mennesker er sygemeldte.