Bompenge og bilfrie zoner i hele Europa?!
Borgerne står ofte i vejen for projekter med færre biler i bymidten. Først når de positive effekter af sådanne projekter bliver tydelige, ændrer de mening. For eksempel er der allerede indført bompenge og bilfri zoner i mange europæiske byer. Nu bliver borgerne mere og mere overbeviste. I Tyskland er politikerne ofte for tøvende.
Halles historiske gamle bydel skal have mere plads til, at fodgængere kan slentre og gå på opdagelse. Til det formål skulle der nedlægges 500 parkeringspladser. Borgerne kæmpede imod i en folkeafstemning og stemte - om end snævert - med et flertal imod. Deres frygt var, at bymidten ville dø ud, hvis der kom færre mennesker på grund af de manglende parkeringspladser.
Denne frygt for forandring og manglen på fantasi til, hvad en bilfri bymidte eller en byafgift positivt kunne opnå, betyder ofte enden på sådanne projekter. Hvis politikerne alligevel gennemfører sådanne projekter, stiger borgernes accept som regel, så snart de positive effekter bliver tydelige. Da trængselsafgiften blev indført i Stockholm, var de fleste borgere voldsomt imod den. Så snart foranstaltningens effekt på livet i byen blev synlig, skiftede to tredjedele af borgerne mening. Denne udvikling kunne også observeres i London, Milano og Madrid.
Desuden går udgifterne til bompenge normalt til offentlig transport eller andre alternative tjenester, så der skabes en positiv feedback-loop, hvor flere og flere mennesker skifter fra bilen til andre muligheder. På den måde fortsætter tendensen væk fra bilen med at intensiveres.
I Paris og Barcelona, hvor radikale borgmestre erklærer flere og flere zoner for bilfri, stiger støtten til tiltagene også. Livet i byerne er ved at blive mere levende igen. Folk oplever det på første hånd og nyder den roligere, grønnere og renere by.
I Tyskland, på den anden side, er mange projekter som det i Halle. Politikken er tilbageholdende. Mange borgerinitiativer til bilfrie zoner, som i Hamborg og Berlin, støttes ikke af politikerne og kaldes endda "verdensfjerne" og "langt fra livet". Mens Ifo-instituttet mener, at en vejafgift på 6 til 10 euro er passende for at udligne omkostningerne for samfundet og miljøet, ser ADAC afgiften som socialt uretfærdig, da folk med lave indkomster ville blive forfordelt. De fleste mennesker med lave indkomster har dog slet ikke en bil. Tværtimod ville de nyde godt af udvidelsen af den offentlige transport eller andre alternativer gennem indtægterne fra en trængselsafgift.
Politikerne bør derfor oftere håndhæve upopulære tiltag og give borgerne mulighed for selv at opleve de positive forandringer. Bompenge, bilfrie zoner og strengere miljøzoner ville være en måde at gøre Tyskland renere og grønnere på og endelig virkelig sætte gang i mobilitetsomstillingen i Tyskland. Lokalpolitikerne i München ønsker faktisk at indføre en bompengeordning, men om de vil gøre det imod borgernes vilje, må tiden vise.