< Show all posts

Lavemissionszoner og emissionsstandarder: Et udsyn til 2023

Det nye år er på vej, og med det mange nyheder for lavemissionszoner og de regler, der styrer den tilsvarende adgang for køretøjer. En ny EU-emissionsstandard er også på vej til at definere emissionsstandarderne for alle nye registreringer i fremtiden. Bliver 2023 et godt år for færre forurenende stoffer i trafikken? Eller vil de nye regler ikke have nogen reel positiv indvirkning på miljøet?

Der er i øjeblikket over 600 lavemissionszoner i tretten forskellige lande i Europa - 72 af dem er alene i Tyskland. Yderligere zoner eller nye og strengere regler forventes at blive tilføjet hvert år for potentielt at reducere transportsektorens miljømæssige fodaftryk. I det kommende år vil byer og kommuner fortsætte ad denne vej og stramme kontrollen med emissioner fra forbrændingsmotorer - såvel som fra køretøjer med alternative drivsystemer. 

Hvad angår lavemissionszonen og indgangsreglen, er der især ændringer på vej i Frankrig og Spanien. Mens stramningen af reglerne for Paris' lavemissionszone er blevet udskudt til juli 2023, vil adgangen til mange andre franske zoner blive yderligere begrænset i løbet af foråret. I Montpellier skal alle biler have et klistermærke 4 for at køre inden for lavemissionszonen fra januar. Kun lastbiler, minibusser og busser får fortsat lov til at køre ind med mærkat 3. Derimod bliver mærkat 4 forbudt for lastbiler og busser i Nice - og mærkat 5 for varevogne og personbiler - en trafikrestriktion, som ifølge myndighederne skulle skåne to- og trehjulede køretøjer, i hvert fald i starten. På samme måde - dvs. med undtagelse af to-, tre- og firehjulede - vil køretøjer med mærkat 4 og 5 heller ikke længere være tilladt i Reims fra januar. Dette er i modsætning til, hvad der er planlagt for byen Rouen. Her vil forbuddet mod køretøjer med mærkatklasse 3, som gælder fra januar, blive udvidet til motoriserede to-, tre- og firehjulede køretøjer fra 1. september 2023. I Strasbourg vil alle køretøjer i emissionsklasse 4 endda blive forbudt i miljøzonen fra næste år. Miljøzonebestemmelserne i Toulouse, hvor det tidligere kun var lastbiler og varevogne, der var berørt af kørselsforbuddet for forureningsgruppe 4 og 5, bliver også strammet. Disse regler vil nu gælde for alle køretøjskategorier fra januar. De største ændringer vil dog ske i byerne Grenoble og Lyon. Det skyldes, at der her vil være to zoner i løbet af året. Fra juli næste år vil trafikken i Grenoble ikke længere være reguleret udelukkende for lastbiler og varevogne. En ekstra lavemissionszone, der er mindre end den nuværende, vil forbyde adgang for biler uden mærkat 4. Byen Lyon vil også oprette en anden, større miljøzone: Den skal være klar den 1. september.  

I Spanien blev der også truffet en beslutning til fordel for ren luft i år. Alle byer med mere end 50.000 indbyggere skal oprette en såkaldt "Zona de Bajas Emisiones". Det er i alt 149 spanske byer, der er berørt af foranstaltningen og skal fortsætte med planlægningen af lavemissionszoner næste år. Men selvom de fleste af dem har fremsat forslag på den korte tid, der var til rådighed, er der endnu ikke truffet nogen beslutning. Derimod er implementeringen af planer i nogle kommuner i umiddelbar nærhed af de store byer Barcelona og Madrid forholdsvis fremskreden. Det er meget sandsynligt, at der vil være en zone der i januar, som er baseret på restriktionerne i de to metropoler. Det drejer sig for eksempel om kommunerne San Cugat de Valles, Alcobendas og San Joan Despi. Større byer som Ciudad Real og Algeciras har også annonceret indførelsen af en lavemissionszone. Det kan derfor forventes, at der vil komme en sand syndflod af nye lavemissionszoner i Spanien i det kommende år. Og der vil også snart ske ændringer i de miljøzoner, der allerede er aktive. I Madrid vil køretøjer uden spansk mærkat for eksempel ikke længere få lov til at køre på ringvejen M-30. Kun beboere i miljøzonen inden for M-30 vil kunne køre på M-30, selv om de ikke har en mærkat - men uden at få adgang til resten af området i dette tilfælde.  

Andre EU-lande som Danmark og Tyskland planlægger også yderligere skridt for at reducere trafikemissionerne i det kommende år. Fra 1. juli 2023 skal varebiler (N1), der er registreret for første gang før 1. september 2016, registreres for at kunne køre lovligt ind i en dansk lavemissionszone.  

I München, Tyskland, vil området for lavemissionszonen til gengæld blive udvidet fra februar næste år, og der vil blive indført yderligere dieselkørselsforbud for Euro 4-køretøjer.  

Senere på året, fra oktober 2023, vil et strengere kørselsforbud for Euro 5-køretøjer endda træde i kraft. I modsætning hertil er indførelsen af en midlertidig zone i Belgien, hvor etableringen af en emissionsbeskyttelseszone for hele Vallonien var planlagt til januar, blevet udskudt til sandsynligvis foråret 2024. Derimod er der intet nyt fra nabolandet Holland om skærpede eller nye miljøzoneregler næste år. I stedet rykker datoen for, hvornår køretøjer med forbrændingsmotorer bliver helt forbudt i miljøzonerne, stadig tættere på: Den planlagte skæringsdato er 1. januar 2025, hvor byerne Almere, Alphen am Rhein, Amersfoort, Apeldoorn, Assen, Deventer, Dordrecht, Ede, Enschede, Gouda, Haarlemmermeer, Heerlen, Hilversum, Hoorn, Nijmegen, Schiedam, Venlo, Zaanstad og Zwolle vil blive berørt.  

Polen gør også fremskridt med hensyn til lavemissionszoner. Der skal indføres lavemissionszoner i Warszawa og Krakow i 2024 og 2026. 

Der kommer også nye regler fra EU-topmødet - selvom de ikke træder i kraft direkte fra 2023. Hovedspørgsmålet her er vedtagelsen af den længe diskuterede næste emissionsstandard, den såkaldte Euro7, som skal sætte fremtidige emissionsstandarder. Den vil gælde for biler og varevogne fra 2025 og for lastbiler og busser fra 2027. I henhold til denne standard vil alle køretøjer - inklusive elbiler eller køretøjer med brændselscelledrev - blive inddelt i strengere emissionsklasser med det formål bedre at afspejle deres emissionsstatus og derfor have forskellige udstødningsgasser under kontrol. Det er ikke længere kun motorens udstødningsgasser, der påvirkes af den mere omfattende emissionsstandard, men også partikler og nitrogenoxider fra dæk- og bremseslid. De grænseværdier, der er sat for dette, er dog lavere end forventet. Ifølge miljøeksperter er de endda "i nogle tilfælde lavere end Euro 6-emissionsstandarden, der har været i kraft siden 2015". For eksempel må både benzin- og dieselkøretøjer maksimalt udlede 60 milligram nitrogenoxid pr. kilometer. Det er ikke en væsentlig reduktion i værdierne, men det kan føre til en stigning i bilpriserne. Som et resultat af implementeringen af de fremtidige emissionsstandarder vil nye biler koste omkring 150 euro mere for personbiler og imponerende 2700 euro mere for store køretøjer.  

En uønsket udvikling for bilmarkedet, men frem for alt for potentielle fremtidige bilejere - hvilket rejser tvivl om effektiviteten af de foranstaltninger, der er planlagt på nationalt og europæisk plan. Er der en god chance for, at 2023 vil bringe transportverdenen et skridt tættere på en ren fremtid? Eller er de nye regler ineffektive fra et miljømæssigt synspunkt og ikke andet end bureaukratiske komplikationer? Til en vis grad er det indlysende, at flere, større og mere strengt regulerede miljøzoner vil reducere den frie bevægelighed for forurenende køretøjer og dermed deres forureningsniveauer. Når Euro 7 træder i kraft, bør de registrerede køretøjer opfylde højere standarder og derfor producere færre forurenende stoffer. Samtidig sætter eksperter, politikere og borgere dog spørgsmålstegn ved, om disse uafhængigt indførte, men indbyrdes forbundne foranstaltninger er tilstrækkelige til at kompensere for de mange trafikemissioner, der stadig udledes.  

Måske bør der indføres endnu strengere foranstaltninger. Foranstaltninger, der ikke kun indirekte opfordrer til at opgive forbrændingsmotorer - hvis registrering også vil blive forbudt i EU fra 2035 - men også præsenterer mere socialt og økologisk bæredygtige alternativer. Eller sagt på en anden måde: Transportverdenen har brug for en 360-graders revolution, hvis den måde, vi forestiller os mobilitet på, skal tilpasses for at nå klimamålene. Nye regler i 2023 og en ny emissionsstandard, der endelig kommer, kunne være en god start. Kun tiden vil vise, om det er tilstrækkeligt. 

I mellemtiden bør man ikke glemme de lavemissionszoner, der allerede er på plads i Tyskland og resten af Europa. Som altid kan du finde alle de oplysninger, du har brug for, på vores hjemmeside og i Green-Zones-appen.