Elektrificering af EU er ikke "Fit for 55
Fra 2035 skal der ikke længere være nye biler med forbrændingsmotorer i EU. Desuden skal CO2-udledningen fra transport reduceres med 55 procent i forhold til i dag inden 2030. Men mange EU-lande halter langt bagefter, når det gælder elektrificering. Målet virker utopisk.
EU's klimaplan "Fit for 55", som blev præsenteret onsdag, levner ikke mere plads til forbrændingsmotorer. Mange lande har allerede meddelt, at diesel og benzin vil blive udfaset på et tidspunkt. EU selv har nu også sat 2035 som det år, hvor de sidste forbrændingsbiler skal rulle af samlebåndet. Inden for de næste ni år skal CO2-udledningen fra bilparken reduceres drastisk: 55% mindre CO2 skal udledes sammenlignet med i dag.
Mange bilproducenter, såsom VW, har allerede forpligtet sig til dette mål. De vil køre helt elektrisk mellem 2028 og 2035. Men mens nogle bilproducenter stadig ønsker at stole på e-brændstoffer, giver EU ikke plads til syntetiske brændstoffer. Eftersom producenterne skal overholde emissionslofterne med deres flåder, men køretøjer med e-brændstoffer, i modsætning til batteridrevne køretøjer, tæller med i CO2-budgettet, har bilproducenterne næsten ingen plads tilbage til forskning og udvikling af syntetiske, men klimaneutrale brændstoffer. EU følger dermed VW's mål om hovedsageligt at satse på batteridrevne elbiler.
Men dette mål virker næsten utopisk, i hvert fald på tværs af Europa. Mens nogle lande allerede har en høj andel af nye biler med elmotorer, er mange lande, især i Øst- og Sydeuropa, langt bagefter. Set over hele EU er andelen af elbiler kun 0,5%.
Og ikke kun andelen af elbiler på markedet, men også opladningsstrukturen er næsten ikke udviklet i disse lande. Derfor har EU i sin tiltagspakke også fastlagt, at der i fremtiden skal være en ladestation for hver 60 km på de større veje, så der skabes et landsdækkende ladenetværk.
Kun tiden vil vise, hvordan EU vil implementere disse ambitiøse planer, både med hensyn til elbiler som helhed, men også med hensyn til emissioner fra transportsektoren. Det, der er sikkert, er, at mange lande vil være nødt til at modtage enorm støtte for at kickstarte markedet for elbiler.
Når det gælder andre direktiver, for eksempel om luftforurening og miljøzoner i Europa, viser det sig også gang på gang, hvor lang tid det tager for EU-direktiver at blive implementeret. I mange EU-lande er luften stadig meget værre end tilladt. Selv lande som Tyskland og Frankrig, der for år tilbage indførte miljøzoner for at bekæmpe den høje luftforurening, bliver gang på gang sagsøgt af EU for at overtræde EU-direktiverne. I andre lande, især i øst, er der slet ikke indført lavemissionszoner.
Så hvad den nye pakke af foranstaltninger rent faktisk betyder for elektrificeringen af Europa, er endnu uvist. Der er stadig meget lang vej igen, før vi har en rent elektrisk transportsektor.