Dystopien om den sporløse sporvogn: finstøvforurening forklædt som revolutionerende lokal transport
Det lyder som det fremtidsorienterede svar på byernes transportproblemer: Den første sporløse sporvogn i Australien. Men hvis man kigger nærmere på fakta, bliver det hurtigt klart, at det ikke er den revolution inden for lokal transport, man havde håbet på, men snarere et potentielt miljøproblem.
En jernbane, der glider hen over vejen uden at være bundet til skinner og uden at ødelægge gadebilledet med køreledninger. Den transporterer mange mennesker på samme tid og kan dele vejen med andre trafikanter. Alt sammen positivt, ikke sandt?
Det største problem er, at sporvognene er tunge. Meget tunge. Med en længde på 30 meter og en kapacitet på op til 150 passagerer udøver sporvognen en enorm vægt på asfalten. Det fører til øget slid på vejoverfladen og dermed til frigivelse af fine støvpartikler. Disse usynlige partikler, som er mindre end 2,5 mikrometer, trænger ind i luftvejene og kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, herunder hjerte-kar-sygdomme og lungekræft.
Men det er kun begyndelsen. Sporvognene kræver specialuddannede chauffører og vedligeholdelsesteknikere. Det fører til yderligere omkostninger og ekstra uddannelse. Indtil videre er der ingen oplysninger om, hvor mange ekstra jobs projektet vil skabe, og om disse jobs er sikre på lang sigt.
Dertil kommer, at infrastrukturen til sporløse sporvogne endnu ikke er tilstrækkeligt udviklet. Sporskiftet realiseres af sensorer på vejen, hvilket kræver yderligere foranstaltninger for at installere og vedligeholde disse sensorer. Det betyder, at der er brug for ekstra ressourcer for at holde sporvognen kørende. Og er det overhovedet sikkert at holde sin vognbane? Er teknologien fuldt udviklet, eller er den til fare for andre trafikanter?
Manglen på en køreledning er et andet problem. Togene er eldrevne og kan også bruge brintbrændselsceller til at generere elektricitet. Men hvor kommer elektriciteten fra? Hvordan foregår brintproduktionen? Hvilken indvirkning vil det have på miljøet, elmarkedet og priserne?
Ved første øjekast kan sporløse sporvogne se ud til at være en attraktiv løsning på trafikproblemer i store byer. Men ved nærmere eftersyn viser det sig, at denne transportform har en række udfordringer. Den fine støvforurening forårsaget af togenes vægt og den manglende infrastruktur er blot to af de mange problemer, der skal løses, før sporløse sporvogne kan betragtes som en bæredygtig og fremtidssikret transportløsning.
Det er endnu uvist, hvordan testfasen i Perth forløber, og om myndighederne er parate til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at minimere miljøpåvirkningen. Indtil da bør vi være forsigtige, før vi fejrer sporvogne som bytransportens redning. For virkeligheden kan se langt mindre rosenrød ud.