En miljøzone er et specifikt område i en by eller region, der er beskyttet af regler og restriktioner for at forbedre luftkvaliteten. Disse zoner oprettes normalt for at reducere emissioner af forurenende stoffer som nitrogenoxider og partikler, der er ansvarlige for den dårlige luftkvalitet i mange byer.

I disse zoner gælder der visse regler for køretøjers adgang baseret på køretøjers emissioner. Dette kan omfatte indførelse af kørselsforbud for visse typer køretøjer, f.eks. ældre dieselkøretøjer, eller forpligtelsen til at indføre et miljømærke for køretøjer. Dette mærke, som skal anbringes på køretøjet, bekræfter, at køretøjet opfylder de gældende emissionsbestemmelser og derfor har ret til at køre i miljøzonen.

Indførelsen af lavemissionszoner har ført til en betydelig forbedring af luftkvaliteten i mange byer. Det er blevet konstateret, at emissionerne af kvælstofoxider og partikler er blevet reduceret i disse områder, hvilket har forbedret beboernes sundhed. Antallet af luftvejssygdomme og hjerte-kar-sygdomme er også faldet.

Det er imidlertid ikke kun indførelsen af miljøzoner alene, der kan føre til en forbedring af luftkvaliteten. Det er nødvendigt at træffe yderligere foranstaltninger for at reducere emissionerne generelt. Dette omfatter f.eks. fremme af elektrisk mobilitet, øget energieffektivitet og skabelse af alternative transportmidler såsom cykler og offentlig transport.

Miljøzoner er et vigtigt redskab til at forbedre luftkvaliteten i byer og regioner og til at mindske luftforureningens indvirkning på beboernes sundhed. De anvendes i mange europæiske lande og har vist sig at have en positiv effekt på luftkvaliteten.

Miljøzoner er også kendt i andre lande som miljøzoner, Clean Air Zones (England), Miljøzone (Danmark), Miljözon (Sverige), Lavutslippssone (Norge), Alacsony Kibocsátási Övezet (Ungarn), Zona ambientale (Italien), Umweltzonen (Tyskland), Milieuzones (Nederlandene), ZFE - Zone à Faibles Émissions (Frankrig) og Lage-emissiezone (Belgien), ZBE - Zona de baixes emissiones (Spanien).

Vinterzone: Der findes miljøzoner, som kun er aktive i sæsonen eller har strengere regler i visse måneder. Det betyder, at disse zoner f.eks. er aktive fra den 15. september til den 15. april det følgende år. Uden for denne periode er der ingen eller mindre strenge kørselsrestriktioner, og du kan køre frit. Et land med mange vinterzoner er Italien.

ZEZ står for "Zero Emission Zone", som på tysk betyder "nul-emissionszone". En ZEZ er et specifikt område i en by eller region, hvor det kun er tilladt at køre med nul-emissionskøretøjer. Det betyder, at kun elbiler, brintbiler og andre køretøjer med alternative drivmidler, der ikke udleder forurenende stoffer, er tilladt i disse zoner.

Indførelsen af ZEZ'er er et led i bestræbelserne på at forbedre luftkvaliteten i byer og regioner og mindske luftforureningens indvirkning på borgernes sundhed. Ved at begrænse adgangen for køretøjer med høje emissioner i disse områder forbedres luftkvaliteten.

Nogle byer og regioner er allerede begyndt at indføre ZEZ'er, mens andre har planer om at gøre det i den nærmeste fremtid. Eksempler på byer, der har planlagt ZEZ'er, er London, Madrid og Paris.

Det skal bemærkes, at indførelsen af ZEZ'er ikke blot forbedrer luftkvaliteten, men også bidrager til at bekæmpe klimaændringerne ved at reducere drivhusgasemissionerne. Det er også en måde at støtte omstillingen af transportsektoren på ved at tilskynde til brug af elbiler og andre køretøjer med nul-emission.

En ZPA (fransk: Zone de Protection de l'Air) er et område, der er oprettet af regeringen for at forbedre luftkvaliteten og reducere luftforureningens indvirkning på folkesundheden. Disse zoner oprettes normalt i byområder eller i nærheden af store industrianlæg eller kraftværker, som anses for at være store udledere af luftforurenende stoffer. Der findes luftbeskyttelseszoner i forskellige lande med forskellige karakteristika, og de kaldes også anti-smogzoner.

ZPA-zoner gælder ikke permanent, men er kun aktive i dårligt vejr og når luftforureningsniveauet er højt. I ZPA-zoner gælder der strengere regler for emissioner fra industrianlæg, kraftværker og andre store udledere af luftforurenende stoffer som f.eks. trafikken. 
Disse regler er udformet med henblik på at reducere emissioner af forurenende stoffer som nitrogenoxider og partikler, der er ansvarlige for den dårlige luftkvalitet i mange byer. Disse forurenende stoffer kan påvirke helbredet, især åndedrætsorganerne og lungerne, og kan endda føre til dødelige hjerte-kar-sygdomme. 

Regeringen overvåger og vurderer regelmæssigt luftkvaliteten i ZPA-områder og træffer yderligere foranstaltninger for at reducere emissionerne og forbedre luftkvaliteten, hvor det er nødvendigt. Dette kan omfatte vidtrækkende forbud mod visse køretøjer, miljømærker og/eller euronormer.

ZPAd (fransk: Zone de protection de l'air départementale) er luftbeskyttelseszoner, der gælder for et helt departement. Sammenlignet med ZPA-zoner har ZPAd-zoner ingen konkrete grænser. Det er ikke muligt på forhånd at definere, i hvilke lokalområder inden for ZPAd der vil forekomme trafikrestriktioner som følge af en udflydende luftforureningsspids. I den pågældende oprindelige bekendtgørelse er der fastsat konkrete trafikrestriktioner i tilfælde af en luftforureningsspids, således at det først i en konkret, politimæssig bekendtgørelse fastlægges, i hvilket område inden for departementet der skal træffes konkrete foranstaltninger. En hel afdeling kan endda blive berørt af en konkret foranstaltning.

Under alle omstændigheder er det den respektive præfekt i departementet, der har ansvaret for at indføre kørselsforbud, hvor det er nødvendigt (f.eks. i en eller flere kommuner, på en motorvej eller i hele departementet) på grundlag af de oplysninger, som det regionale institut for luftbeskyttelse har givet ham. Certificat qualité de l'Air-vignetter, som skal udelukkes fra trafik, afgøres også i disse tilfælde.

En ZTL (italiensk: Zona a Traffico Limitato) er et specifikt område i en by eller region, hvor adgangen for køretøjer er begrænset eller begrænset for at reducere trafikken og emissionerne. Disse zoner oprettes ofte i byernes historiske centre eller i boligområder for at forbedre livskvaliteten for beboerne og reducere støj- og udstødningsforurening.

I et ZTL kan der f.eks. være forbud mod at køre med visse typer køretøjer, f.eks. ældre dieselkøretøjer, eller restriktioner for adgang på visse tidspunkter af dagen. Det kan også være nødvendigt at have en særlig tilladelse eller en parkeringstilladelse for at køre i disse områder.

Adgangen til et ZTL kontrolleres normalt via elektroniske overvågningssystemer, f.eks. kameraer eller induktionssløjfer. Køretøjsejere, der overtræder reglerne, risikerer store bøder.

Indførelsen af ZTL'er har ført til en reduktion af trafikken i mange byer.