Fra Krefeld i Nordrhein-Westfalen til Meppen i Niedersachsen - en undersøgelse giver klarhed over forureningsniveauerne i tyske byer og kommer til en uventet konklusion: De højeste niveauer blev ikke målt i metropoler, men hvor der stadig mangler emissionsreducerende trafikforanstaltninger.
Forhøjede niveauer af forurenende stoffer i luften er både en årsag til og en konsekvens af en kritisk miljøsituation. Bilers udstødning på vejene, røgskyer fra industrianlægs skorstene og emissioner fra landbruget er blot nogle af de faktorer, der bidrager til en betydelig ophobning af forurenende stoffer - og som derfor fører til dårlig luftkvalitet mange steder. En undersøgelse fra den schweiziske luftkvalitetsteknologivirksomhed IQAir har nu offentliggjort navnene på de 10 byer i Tyskland, der lider mest under problemet med luftforurening ved hjælp af historiske data fra 2017-2021.
På 10. pladsen på ranglisten ligger byen Krefeld (Nordrhein-Westfalen) med partikelniveauer - beregnet i IQAirs rangliste ved hjælp af enheden mikrometer pr. kubikmeter - på omkring 12,9 µg/m3 i 2021. Herefter følger to byer i Nordrhein-Westfalen, nemlig Gelsenkirchen og Duisburg. De værdier, der måles i disse to knudepunkter i Ruhrområdet, er ikke meget højere end dem fra Krefeld. Partikelniveauerne ligger her på henholdsvis 13 µg/m3 og 13,2 µg/m3. Hansestaden Lübeck, der ligger på 6. pladsen med 13,3 µg/m3 partikler, og de mindre samfund Pfalzgrafenweiler (5. pladsen) og Tolk (4. pladsen) med knap 10.000 indbyggere ligger i samme størrelsesorden. For sidstnævnte viste målingerne af forurenende stoffer også værdier mellem 13,5 µg/m3 og 14 µg/m3.
I modsætning hertil overskrider lokaliteterne på de tre første pladser de årlige 14 mikrometer per kubikmeter. På tredjepladsen ligger Northeim i det sydlige Niedersachsen, hvor luftforureningen var 15,2 µg/m3 i 2021. Niveauet af partikler i Meiderich i Meiderich-Beeck-distriktet i Duisburg var så højt som 17,1 µg/m3, hvilket placerer det på andenpladsen i IQAir-ranglisten. På førstepladsen, som giver den titlen som Tysklands mest forurenede by, ligger distriktsbyen Meppen i Niedersachsen. Med en årlig gennemsnitsværdi på 17,8 µg/m3 blev den højeste værdi i Tyskland opnået her sidste år.
Ved første øjekast kan det virke overraskende, at navnene på større tyske byer ikke er kommet med på listen, men ved nærmere eftersyn giver det god mening. Det er derfor ikke overraskende, at de fleste af pladserne på ranglisten er mindre byer. For det er netop dér - i langt højere grad end f.eks. i delstatshovedstæderne - at mange køretøjer stadig er tilladte. Selv ældre biler, som stadig er drevet af beskidte motorer, er tilladt på vejene her - med negative effekter på miljøet, som ranglisten selv gør det klart. Der findes endnu ingen miljøzoner eller andre former for restriktioner, der har til formål at reducere trafikmængden og de tilhørende emissioner.
Kun tre af de nævnte byer har allerede indført miljøzoner, nemlig Krefeld, Gelsenkirchen og Duisburg. Selvom de stadig optræder på listen og derfor stadig har forhøjede niveauer af partikler, ligger de lavere på ranglisten - med Krefeld på 10. pladsen, Gelsenkirchen på 8. pladsen og Duisburg på 7. pladsen. På trods af nogle undtagelser, såsom på travle veje i Gelsenkirchen, har byområderne forbedret sig betydeligt med hensyn til partikelforurening siden indførelsen af lavemissionszoner i 2011 og 2012 - med faldende niveauer af forurenende stoffer, der overskrider de tilladte grænser på færre og færre dage.
Også i dette tilfælde kan man derfor argumentere for, at lavemissionszoner er en effektiv og proaktiv løsning til at reducere emissioner i transportsektoren og derfor har en positiv indvirkning på luftkvaliteten. Bør mindre byer - uanset befolkningstæthed eller byområdets størrelse - i det mindste overveje at indføre emissionsbaserede kørselsrestriktioner og -forbud? For de byer, der er landet i top 10 over de mest forurenede i Tyskland, virker det bestemt som en god idé.