Onsdag den 13.09.2023 stemte EU-Kommissionen for at justere grænseværdierne for luftforurenende stoffer. Det betyder, at de tilladte grænseværdier vil blive sænket markant fra 2035. Denne ændring vil få vidtrækkende konsekvenser for transport og luftforureningskontrol i byer i hele EU. Vi har kigget nærmere på det.
363 ud af 635 MEP'er stemte for at sænke grænseværdierne i luften den 13.09.2023. Beslutningen var altså ikke entydig, men stramningen af grænseværdierne vil komme i løbet af de næste ti år. Det drejer sig om forskellige forurenende stoffer som partikler (PM2,5 og PM10), NO2 (nitrogendioxid), SO2 (svovldioxid) og O3 (ozon).
Disse forurenende stoffer er drivkraften bag kørselsforbud i Europa. Implementeringen af planer for ren luft og den tilhørende indførelse og ophævelse af miljøzoner og dieselkørselsforbud, aktiveringen af midlertidige zoner i lande som Frankrig og også forbuddet mod forbrændingsmotorer i såkaldte nul-emissionszoner - alt dette står og falder med partikel-, nitrogenoxid- og ozonniveauerne.
Der har længe været kritik af, at de grænser, som EU har sat, er alt for høje. I 2018 reviderede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) sine vejledende værdier for forurenende stoffer betydeligt nedad. De tidligere værdier var fra 2005 og dermed forældede. De værdier, som EU stadig bruger, lå til dels over WHO-værdierne allerede før justeringen. Men senest efter 2018 var forskellen enorm. Luften i EU er derfor på papiret ren mange steder, men målt i forhold til WHO's standarder er den på ingen måde sundhedsskadelig. Eksperter anslår, at omkring 300.000 mennesker i EU hvert år dør for tidligt som følge af luftforurening.
Det skal der nu laves om på. EU ønsker at tilpasse standarderne til WHO's seneste retningslinjer for luftkvalitet for at beskytte menneskers sundhed, naturlige økosystemer og biodiversiteten i EU. Til det formål skal grænseværdierne korrigeres betydeligt nedad: For nitrogendioxid skal grænseværdien f.eks. reduceres med en faktor fire for at leve op til WHO's retningslinjer. Mens grænsen i dag er 40 mikrogram pr. kubikmeter (µg/m³) luft, skal den i 2035 kun være 10 µg/m³. For de mindre fine støvpartikler (PM2,5) skal værdien endda reduceres til en femtedel: Fra 25 µg/m³ til 5 µg/m³. For større partikler vil den stadig være 15 µg/m³ i stedet for 40 µg/m³. Men allerede fem år før denne deadline, dvs. fra 2030, ønsker EU at korrigere værdierne en smule nedad. Kvælstofdioxid og PM10 vil da være tilladt ved 20 µg/m³, og PM2,5 ved 10 µg/m³.
Et regneeksempel viser, hvad de nye værdier kan betyde fra 2035: Mens omkring otte procent af EU's befolkning i 2021 boede i områder, hvor luftforureningen lå over grænseværdierne, ville det med de nye grænseværdier være omkring 77 procent. Det betyder, at mere end tre fjerdedele af befolkningen bor i områder, hvor der skal træffes foranstaltninger for at reducere luftforureningen. Med de nuværende ca. 1.200 miljøzoner og andre kørselsforbud i Europa, vil en tidobling af områder med dårlig luft derfor muligvis betyde, at der skal indføres mere end 10.000 nye miljøzoner eller andre kørselsforbud. I det østlige Tyskland, for eksempel, er luftforureningen helt klart for høj nogle steder. Hvis de nye grænseværdier allerede var indført, ville luftforureningen i Sachsen, Sachsen-Anhalt og Thüringen allerede have været overskredet flere gange i år nogle steder. I Sachsen, for eksempel, bor en fjerdedel af befolkningen i områder, hvor partikelforureningen ligger betydeligt over de nye grænseværdier. Men ikke kun der. Berlin og nogle steder i Ruhrområdet skal også lave forbedringer. Ellers kan man sagtens forestille sig store miljøzoner og kørselsforbud med strengere regler end før.
Men EU's krav går endnu længere. Staterne og byerne skal ikke kun træffe foranstaltninger, når luftkvaliteten er for dårlig. EU opfordrer medlemslandene til at handle proaktivt for at forbedre luftkvaliteten allerede inden de nye grænseværdier indføres i en sådan grad, at man kan se, at de nye værdier kan overholdes. For at gøre dette skal landene skitsere kort- og langsigtede foranstaltninger, formulere nye planer for ren luft, hvor det er nødvendigt, og gennemføre foranstaltninger, før de nye grænseværdier kommer.
EU ønsker også at harmonisere de fragmenterede og mindre intuitive luftkvalitetsindekser, der i øjeblikket findes i EU. Det skal skabe mere gennemsigtighed og sammenlignelighed mellem landene. Derudover skal der udføres betydeligt flere målinger for at kunne analysere og forbedre luftkvaliteten over hele linjen. EU's mål er at opnå nul luftforurening i 2050.
EU-Parlamentet skal nu forhandle med Rådet om den endelige udformning af loven.
Mens der bliver indført flere og flere lavemissionszoner i EU, er der også altid byer, der ophæver kørselsforbud og lavemissionszoner igen. I Hannover, for eksempel, vil der ikke længere være en lavemissionszone fra januar 2024, og i Hamborg blev dieselkørselsforbuddet ophævet så sent som i sidste uge. I lyset af de nye grænseværdier kan disse foranstaltninger snart blive omgjort.
Det ville være ønskeligt, hvis EU-landene tog EU-Kommissionens beslutning som en mulighed for proaktivt at ændre byerne og f.eks. skabe mere klima- og miljøvenlige alternativer. I løbet af de næste par år bør der skabes smarte byer, hvor folk ikke længere behøver at køre så meget gennem byen for at komme til f.eks. læge, hospital, skole og daginstitution eller fritidsfaciliteter. Derudover bør der være et offentligt transportsystem, der også giver god adgang til byens udkant og tilbydes - om ikke gratis - så i det mindste til overkommelige priser. Netværket af cykelstier bør forbedres. Hastighedsbegrænsninger og trafiklys ved indfaldsvejene kunne regulere trafikstrømmen bedre og reducere trængslen. Miljøbaner kunne gøre samkørsel mere attraktivt. Byerne skal også blive (endnu) grønnere, så planter kan hjælpe med at rense luften. Grønne altaner og haver i stedet for at forsegle dem kan bidrage til dette.
Så politikerne har meget at gøre i de næste par år. Men vi individuelle borgere bør også bidrage til at gøre luften i byerne bedre. Ellers vil vi, som beskrevet, snart se mange kørselsforbud og miljøzoner.