Klimaforandringerne er en af vor tids mest presserende udfordringer. Med rekordtemperaturer og CO2-udledning i 2023 ser det ud til, at 1,5-graders klimamålet rykker længere og længere ud i horisonten. I denne situation kommer teknologi til kulstofopsamling og -lagring (CCS) mere og mere i fokus. Det er en teknologi til opsamling og lagring af CO2 i undergrunden, som i lang tid var en ret teoretisk mulighed, men som nu bliver stadig vigtigere på grund af presset for at handle for at redde klimaet.
Miljøpartiet De Grønne, som længe har været kritisk over for CCS, er nu ved at ændre holdning. De ser teknologien som et vigtigt instrument til at håndtere de resterende emissioner, som er uundgåelige i visse industrier ifølge den nuværende tekniske udvikling. CCS bør dog kun anvendes under strenge betingelser og i visse sektorer. Den grønne politiker og minister for økonomiske anliggender og klimabeskyttelse Robert Habeck har allerede indgået en aftale med Norge i begyndelsen af 2023. De har flere års erfaring med CO2-injektion. Deres forretningsmodel omfatter også lagring af CO2 fra andre lande.
På trods af den positive revurdering af CCS er emnet stadig politisk kontroversielt. Kritikere og miljøorganisationer frygter, at CO2 kan slippe ud fra underjordiske lagringssteder og skade havmiljøet. Der sættes også spørgsmålstegn ved sikkerheden ved lagring i gamle gasbrønde under Nordsøen.
Det rejser spørgsmålet om alternativer. Der kendes forskellige metoder, lige fra genplantning af skov og accelereret forvitring af klipper til jerngødning i havet. Ingen af disse metoder kan alene bremse klimaforandringerne, og de har hver deres pris og risici.
En anden mulighed er DACCS-teknologi (Direct Air Carbon Capture and Storage), hvor enorme CO2-ekstraktionsanlæg simpelthen fjerner kuldioxid fra luften. Men DACCS er meget kompleks og dyr og kræver en masse energi, som skal produceres på en fuldstændig klimaneutral måde.
BECCS (Bio Energy with Carbon Capture and Storage) er en anden mulighed, hvor energien genereres ved at afbrænde plantemateriale eller gødning, og den CO2, der frigives i processen, kan opfanges og lagres med det samme.
På trods af de forskellige tilgange og de tilhørende udfordringer er forskerne enige om, at det er nødvendigt at forfølge så mange tilgange til fjernelse af kuldioxid som muligt og at udvikle dem sideløbende med hinanden. Vi skal ikke vente på, at der på et tidspunkt bliver opfundet et teknisk mirakelvåben, som gør os i stand til at bremse CO2-udledningen.
CCS-teknologi og andre metoder til CO2-fjernelse kan være en rigtig og vigtig byggesten i kampen mod klimaforandringer. De er dog ikke en licens til at fortsætte med at udlede CO2, men skal være en del af en omfattende klimabeskyttelsesstrategi. Det er vigtigt, at vi fortsætter med at lede efter måder at reducere vores CO2-udledning på, samtidig med at vi fortsætter med at udvikle og anvende teknologier til CO2-fangst.