Der blæser en frisk brise i metropolen Berlin - og det skal tages bogstaveligt. Miljøforvaltningens nye plan for ren luft viser, at luften i hovedstaden bliver renere, mere blæsende og ja, også dyrere. Men hvad betyder det for indbyggerne, og hvad har alt dette at gøre med de nye EU-grænseværdier?
Den amerikanske elbilproducent Tesla ser ud til at være på vej ind i et stormfuldt farvand. Gigafabrikken i Grünheide, Brandenburg, er under massiv beskydning. Anklagen lyder på for store udledninger af forurenende stoffer i grundvandet. Der er stor bekymring for grundvandets kvalitet, og folk i regionen er dybt foruroligede.
I sin konstante bestræbelse på at beskytte borgernes sundhed og miljøet har Den Europæiske Union indført et nyt sæt regler for luftkvalitet. Efter intensive forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og repræsentanter for medlemsstaterne er man nået frem til en aftale: Grænseværdierne for forskellige luftforurenende stoffer, herunder partikler, nitrogendioxid og svovldioxid, skal reduceres betydeligt inden 2030. Denne reform har vidtrækkende konsekvenser for lavemissionszoner i Europa.
Paris forbereder sig på De Olympiske Lege i 2024 og træffer samtidig foranstaltninger til at forbedre luftkvaliteten og trafiksikkerheden. Og hvordan? Ved at udskyde indførelsen af en trafikdæmpet zone (ZTL) i byens centrum til efter legene. En foranstaltning, der både tager højde for de logistiske krav i forbindelse med den store begivenhed og understreger byens engagement i et bæredygtigt og sundt bymiljø.
Klimaforandringerne er en af vor tids mest presserende udfordringer. Med rekordtemperaturer og CO2-udledning i 2023 ser det ud til, at 1,5-graders klimamålet rykker længere og længere ud i horisonten. I denne situation kommer teknologi til kulstofopsamling og -lagring (CCS) mere og mere i fokus. Det er en teknologi til opsamling og lagring af CO2 i undergrunden, som i lang tid var en ret teoretisk mulighed, men som nu bliver stadig vigtigere på grund af presset for at handle for at redde klimaet.
Bilisternes kærlighed til SUV'er har betydet, at den gennemsnitlige bredde på biler i Europa er steget med en halv centimeter hvert år siden 2001. Denne udvikling medfører en række udfordringer, især med hensyn til parkeringsfaciliteter og trafiksikkerhed. En undersøgelse fra den europæiske paraplyorganisation Transport & Environment viser, at halvdelen af nye biler nu er for brede til mange parkeringspladser i europæiske byer. Forskerne går derfor ind for en europæisk øvre grænse for bilers bredde.
En nyligt offentliggjort rapport fra Den Europæiske Revisionsret (ECA) viser, at CO2-udledningen fra biler i EU ikke er faldet på trods af strengere regler og øgede gennemsnitlige mål. Rapporten konkluderer, at selvom elbiler kan yde et vigtigt bidrag til at reducere udledningen, vokser deres andel ikke hurtigt nok til at gøre en væsentlig forskel.
Byen Guadalajara i Mexico har annonceret planer om at oprette sin første LEZ (Low Emission Zone). Tiltaget er en del af byens bestræbelser på at reducere antallet af trafikulykker og dødsfald, reducere udledningen af drivhusgasser og tackle klimakrisen. Lavemissionszonen vil strække sig rundt om det travle Ramón Corona-kryds i den historiske bymidte. Det er første gang, man i Mexico har forsøgt at forbedre luftkvaliteten ved at regulere forurenende køretøjer i en bestemt zone.
EU-parlamentets beslutning om at reducere CO2-udledningen fra erhvervskøretøjer markant har vidtrækkende konsekvenser for miljøzoner og luftkvalitet. De ambitiøse mål foreskriver, at nye bybusser skal være emissionsfrie i 2035. Sammenlignet med 2019 skal deres emissioner reduceres med 90 % inden 2030. Udledningen fra lastbiler og busser skal reduceres med 90 % inden 2040.
Byggepladser og byggebranchen selv er store udledere af CO2, partikler og andre stoffer, der bidrager til luftforurening i miljøzoner og bycentre generelt. Men branchen har allerede taget vigtige skridt i retning af nulemission og klimaneutralitet: Bygge- og anlægskøretøjer bliver i stigende grad elektriske!
