Transportsenator Manja Schreiner (CDU) foreslog for nylig at hæve hastighedsgrænsen på mange hovedveje i Berlin. Dette er en afvigelse fra den tidligere forordning, ifølge hvilken en hastighedsgrænse på 30 km/t gælder på 34 hovedveje. Hastighedsgrænsen blev indført for et par år siden for at forbedre luftkvaliteten og skal nu i vid udstrækning ophæves, da dette mål er nået.
Klimaforandringerne er en af vor tids mest presserende udfordringer. Med rekordtemperaturer og CO2-udledning i 2023 ser det ud til, at 1,5-graders klimamålet rykker længere og længere ud i horisonten. I denne situation kommer teknologi til kulstofopsamling og -lagring (CCS) mere og mere i fokus. Det er en teknologi til opsamling og lagring af CO2 i undergrunden, som i lang tid var en ret teoretisk mulighed, men som nu bliver stadig vigtigere på grund af presset for at handle for at redde klimaet.
Bilisternes kærlighed til SUV'er har betydet, at den gennemsnitlige bredde på biler i Europa er steget med en halv centimeter hvert år siden 2001. Denne udvikling medfører en række udfordringer, især med hensyn til parkeringsfaciliteter og trafiksikkerhed. En undersøgelse fra den europæiske paraplyorganisation Transport & Environment viser, at halvdelen af nye biler nu er for brede til mange parkeringspladser i europæiske byer. Forskerne går derfor ind for en europæisk øvre grænse for bilers bredde.
I de senere år er antallet af indregistrerede biler i Eurometropolen steget støt. Men for første gang siden 2015 oplevede regionen et markant fald mellem 2022 og 2023. Antallet af biler faldt med 2,83% ifølge tal fra Ministeriet for Økologisk Omstilling. Dette fald er især mærkbart i Strasbourg.
Der har for nylig været gode nyheder for rejsende i Strasbourg. Præsidenten for Eurometropolen har besluttet at suspendere alle bøder i forbindelse med ZFE-zonen med henvisning til den forbedrede luftkvalitet som årsag. Pia Imbs forklarer: "Der vil ikke komme flere bøder for miljøzonen. Luftkvaliteten er blevet bedre. På trods af denne beslutning vil miljøzonen blive opretholdt af pædagogiske årsager.
En nyligt offentliggjort rapport fra Den Europæiske Revisionsret (ECA) viser, at CO2-udledningen fra biler i EU ikke er faldet på trods af strengere regler og øgede gennemsnitlige mål. Rapporten konkluderer, at selvom elbiler kan yde et vigtigt bidrag til at reducere udledningen, vokser deres andel ikke hurtigt nok til at gøre en væsentlig forskel.
Byen Guadalajara i Mexico har annonceret planer om at oprette sin første LEZ (Low Emission Zone). Tiltaget er en del af byens bestræbelser på at reducere antallet af trafikulykker og dødsfald, reducere udledningen af drivhusgasser og tackle klimakrisen. Lavemissionszonen vil strække sig rundt om det travle Ramón Corona-kryds i den historiske bymidte. Det er første gang, man i Mexico har forsøgt at forbedre luftkvaliteten ved at regulere forurenende køretøjer i en bestemt zone.
Det er et emne, der ofte diskuteres, men aldrig rigtig løses: Luftforurening på metrostationer. Er det skadeligt for helbredet? En nylig undersøgelse udført i den parisiske metro af Ile-de-France Mobilités (IDFM) og Airparif har givet et detaljeret overblik over forureningen i metroen og Réseau Express Régional (RER) og identificeret tre stationer med bekymrende høje niveauer af forurenende stoffer.
EU-parlamentets beslutning om at reducere CO2-udledningen fra erhvervskøretøjer markant har vidtrækkende konsekvenser for miljøzoner og luftkvalitet. De ambitiøse mål foreskriver, at nye bybusser skal være emissionsfrie i 2035. Sammenlignet med 2019 skal deres emissioner reduceres med 90 % inden 2030. Udledningen fra lastbiler og busser skal reduceres med 90 % inden 2040.
For et par dage siden advarede det føderale miljøagentur om "meget dårlig" luftkvalitet mange steder i det østlige Tyskland, forårsaget af en kombination af en østlig strømning og en stabil højtryksvejrsituation. Denne inversionsvejrsituation førte til en øget ophobning af luftforurenende stoffer og forringede luftkvaliteten betydeligt. Skal vi alligevel indføre flere lavemissionszoner?
