Nul-emissionskøretøjer på vejene, drevet af el, brint og sol - det er fremtiden. Vi forbinder det også med tanken om ren luft, støjsvage køretøjer og sunde og grønne byer. Men med futuristisk mobilitet følger en ny æra af luftforurening. Og den er stadig fuldstændig ureguleret.
Luft- og skibstrafikken i Europa har en enorm volumen, både inden for turisme- og logistiksektoren. I Europas (luft)havne er der derfor flere og flere miljøzoner og foranstaltninger til forbedring af luftkvaliteten. Men for det meste er det kun bilerne, der bliver påvirket.
Ifølge målinger overskrider FiatChrysler og VW's autocampere de tilladte grænser for udstødningsemission mange gange. Politikerne ser endnu en gang passivt til.
Slid fra dæk, bremser og veje skaber en masse mikroplast. Det ophobes ikke kun i jord og vand, men frigives også i luften, hvor det optages af mennesker gennem luftvejene. Så ud over partikler skal mikroplast også reguleres så hurtigt som muligt. Kan der snart komme miljøzoner mod de små plastpartikler?
Strenge emissionstests for dieselbiler i Tyskland bliver udskudt i to år. Egentlig var de nye måleprocedurer annonceret til 2021. Den tyske miljøhjælp kritiserer, at transportministeriet gør for lidt mod beskidte dieselbiler på vejene for at beskytte bilindustrien.
Mikroplastik og fint støv frigives i store mængder til miljøet gennem dækslid og trænger dermed ind i jord og vandområder. Virkningerne af mikroplast på lokale økosystemer er stadig dårligt forstået. Eksperter opfordrer til bedre indsamlingsteknologi og strengere trafikkoncepter for at reducere miljøforureningen.
Efter at den nye Euro 7-norm allerede blev set som de facto enden på forbrændingsmotoren, kan den nu alligevel gøres meget mere industrivenlig. ADAC's aktuelle målinger giver også bilindustrien grund til at glæde sig. På grund af de skærpede regler i de europæiske miljøzoner er det ikke desto mindre sandsynligt, at forbrændingsmotoren vil blive udfaset inden for en overskuelig fremtid.
Fint støv er skadeligt for helbredet. Men der findes ikke universelle grænser og målinger. Det kunne WHO ændre på ved at fastsætte retningslinjer for en global definition af PM2,5. En justering af værdierne ville også betyde flere miljøzoner.
De mindste partikler fra udstødningsgasser og andre forbrændingsprocesser kan trænge dybt ned i lungerne og forårsage skader i hele kroppen. Nyere forskning viser, at de også angriber hjernen og nedsætter den kognitive ydeevne. Desuden er de frie iltradikaler, som dannes i de fine støvpartikler, enormt farlige.
Kvælstofdioxidforureningen i Basel er helt klart for høj. Der er flere tiltag i gang for at ændre dette. Blandt andet vil man indføre Schweiz' første permanente lavemissionszone.
