Storbyen Rouen indførte for nylig en vigtig ændring af lavemissionszonen for at gøre livet lettere for byens bilister. Tidligere var det kun køretøjer med klistermærker 1-3, der måtte køre frit i lavemissionszonen, mens køretøjer med højere klistermærker var underlagt restriktioner. Men fra 1. juli 2024 indføres et nyt "ZFE-pas", som også giver køretøjer med klasse 4- og 5-mærkater og uklassificerede køretøjer adgang til lavemissionszonen.
Østrig arbejder aktivt for ren luft. Der er oprettet lavemissionszoner i seks ud af ni delstater. Disse zoner blev oprettet for at reducere udledningen af partikler og kvælstofoxider og dermed beskytte miljøet. Fokus er især på leveringstrafik, da den anses for at være hovedkilden til disse skadelige emissioner. Det er dog sandsynligt, at denne regulering også vil blive udvidet til at omfatte persontransport i fremtiden, da EU-direktiverne om partikler og kvælstofoxider endnu ikke overholdes fuldt ud.
Den nylige nedgang i støtten til elbiler i Tyskland kan få alvorlige konsekvenser for landets luftkvalitet. Ifølge en nylig undersøgelse overvejer kun 17 procent af tyskerne stadig at købe en elbil, hvilket er et fald på 24 procent i forhold til året før. Dette fald kan påvirke luftkvaliteten i tyske byer, som allerede kæmper med høje emissioner fra forbrændingsmotorer.
I Stuttgart, byen med flest biler pr. indbygger i Tyskland, er luftforureningskontrol en konstant kilde til kontrovers og en konstant udfordring. I 25 år har byen forsøgt at overholde EU's grænser for ren luft og har truffet en række foranstaltninger for at opnå dette. Men hvad har egentlig hjulpet, og er luften i Stuttgart renere i dag?
Lavemissionszoner er et kontroversielt emne i Tyskland. Nogle byer har afskaffet dem, mens andre har bevaret dem. Men hvad kan årsagerne være til denne inkonsekvente tilgang? Og hvordan kan afskaffelsen af lavemissionszoner påvirke luftkvaliteten?
Berlins grønne parti præsenterede for nylig et forslag om at udjævne trafikbelastningen i hovedstaden. Ideen er at flytte leverings- og erhvervstrafikken til nattetimerne. Ifølge Antje Kapek, transportordfører for De Grønne, skal forslaget være med til at sikre, at varelevering, renovation, pleje og læger i mindre grad sidder fast i overbelastede og parkerede gader om dagen. Støj- og emissionssvage lastbiler kan i stigende grad køre ind i byerne om natten og på særlige ruter.
En undersøgelse foretaget af en offentlig fond har vist, at mere end hver tiende rejse i Paris og omegn foregår på cykel. Det er en bemærkelsesværdig stigning i forhold til for 14 år siden, hvor mindre end en ud af tredive rejser blev foretaget på cykel. Paris ser ud til at have forsøgt at ændre sin transportpolitik i årevis. Med flere cykelstier og cykelbaner, færre parkeringspladser og højere parkeringsafgifter forsøger byen at fremme cyklismen og reducere biltrafikken. Men hvad betyder det for den eksisterende lavemissionszone?
Verden af klassiske biler er altid i bevægelse. På den ene side er der nostalgien og ønsket om at holde bilindustriens historie i live. På den anden side er der behovet for at tilpasse sig de konstant skiftende betingelser og regler for miljø og bæredygtighed. En nylig udvikling i denne sammenhæng er det nye mærke "Villes et villages d'accueil des véhicules d'époque", som blev lanceret af French Federation of Historic Vehicles (FFVE). Men hvad ligger der egentlig bag dette mærke, og hvad betyder det for miljøzonerne?
I en nylig artikel i tidsskriftet Sustainable Energy & Fuels præsenterer forskere en ny proces, der bruger sollys til at omdanne CO2 til metanol. Denne metanol kan bruges som et bæredygtigt brændstof. Det lyder lovende, men er det for tidligt at juble?
Endnu en gang raser regeringen. Denne gang handler det om klimabeskyttelsesloven, som stadig sidder fast i parlamentet. Transportminister Volker Wissing har sat en deadline for koalitionspartnerne og truer med landsdækkende kørselsforbud, hvis de ikke overholder den. De Grønne har endnu ikke taget klar stilling til dette.
