Elektromobilitet ser i øjeblikket ud til at være branchens ubestridelige fremtid. Men mens virksomheder som Volkswagen går fremad, ændrer andre koncerner som BMW, Skoda, General Motors og frem for alt Mercedes deres strategi. I stedet for udelukkende at fokusere på elektriske drev, fokuserer de igen mere på kundernes krav og planlægger endda at videreudvikle dieselen.
Elektromobilitet er en vigtig byggesten for mere bæredygtig mobilitet. Elbiler anses for at være betydeligt mere miljøvenlige end deres benzinslugende modstykker. Men det viser en nylig undersøgelse fra American Council for an Energy-Efficient Economy (ACEEE): Elbiler er ikke altid den mest miljøvenlige løsning. I 2024 vil en plug-in hybrid, Toyota Prius Prime SE, toppe listen over de mest miljøvenlige biler. Det er på trods af, at elbiler følger på de næste fire pladser.
Belgien har drastisk strammet sine lavemissionszoner for køretøjer i større byer som Bruxelles, Antwerpen og Gent siden 2022, med yderligere restriktioner planlagt til 2025. Alle, der kører i disse byer, skal forvente en bøde på op til 350 euro. Denne regulering gælder ikke kun for lokale bilister, men også for udenlandske bilister. I alle tre byer er der en miljøzone, hvor visse køretøjer ikke må køre. Kameraer overvåger overholdelsen af reglerne ved at registrere og sammenligne bilernes nummerplader.
Diskussionen om bæredygtig mobilitet har på det seneste i stigende grad fokuseret på e-brændstoffer. E-brændstoffer, syntetiske brændstoffer, der fremstilles ved at vende forbrændingsprocessen, har potentialet til at tilbyde et klimavenligt alternativ til elektriske drev. Men deres miljøvenlighed og energibalance skal stadig undersøges nærmere.
Den amerikanske elbilproducent Tesla ser ud til at være på vej ind i et stormfuldt farvand. Gigafabrikken i Grünheide, Brandenburg, er under massiv beskydning. Anklagen lyder på for store udledninger af forurenende stoffer i grundvandet. Der er stor bekymring for grundvandets kvalitet, og folk i regionen er dybt foruroligede.
I sin konstante bestræbelse på at beskytte borgernes sundhed og miljøet har Den Europæiske Union indført et nyt sæt regler for luftkvalitet. Efter intensive forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og repræsentanter for medlemsstaterne er man nået frem til en aftale: Grænseværdierne for forskellige luftforurenende stoffer, herunder partikler, nitrogendioxid og svovldioxid, skal reduceres betydeligt inden 2030. Denne reform har vidtrækkende konsekvenser for lavemissionszoner i Europa.
EU-parlamentets beslutning om at reducere CO2-udledningen fra erhvervskøretøjer markant har vidtrækkende konsekvenser for miljøzoner og luftkvalitet. De ambitiøse mål foreskriver, at nye bybusser skal være emissionsfrie i 2035. Sammenlignet med 2019 skal deres emissioner reduceres med 90 % inden 2030. Udledningen fra lastbiler og busser skal reduceres med 90 % inden 2040.
Transportbranchen i Tyskland er ved at nå grænsen og har givet sin utilfredshed til kende i Berlin i løbet af de sidste par dage. Over 1.500 lastbilchauffører deltog i demonstrationen til hovedstaden for at gøre opmærksom på deres problemer. Det drejer sig om mangel på parkeringspladser og højere vejafgifter, som holder branchen på pinebænken.
Byggepladser og byggebranchen selv er store udledere af CO2, partikler og andre stoffer, der bidrager til luftforurening i miljøzoner og bycentre generelt. Men branchen har allerede taget vigtige skridt i retning af nulemission og klimaneutralitet: Bygge- og anlægskøretøjer bliver i stigende grad elektriske!
På grund af EU's skærpede grænseværdier for luftforurening kan der snart komme lavemissionszoner i Dresden og Chemnitz. Planerne om nye kørselsforbud bliver mere og mere konkrete. EU stemte først om den nye køreplan for luftkvalitet i slutningen af sidste år. Ifølge den skal grænseværdierne tilpasses til WHO's værdier. Den eneste lavemissionszone i Sachsen, Leipzig, kan snart få følgeskab af andre østtyske byer.
