Fyrværkeri er en integreret del af mange festligheder og er elsket af mennesker over hele verden. Men en ny undersøgelse fra New York har afsløret alarmerende resultater om fyrværkeri og partikelforurening, som kan kaste en skygge over festlighederne.
Paris er en veritabel jungle af lavemissionszoner. Med indførelsen af den nye trafikdæmpede zone (ZTL) i hjertet af hovedstaden i oktober 2024 vil listen over restriktioner for bilister blive endnu længere. Der findes allerede ZFE, ZPA og ZPA-Transit, som har til formål at regulere trafikken i byen. Men hvem vil være i stand til at gennemskue dem?
Verdensmiljødagen er en vigtig dag, der fejres hvert år den 5. juni for at øge bevidstheden om miljøspørgsmål og fremme indsatsen for at beskytte miljøet. Dagen blev etableret i 1972 på den første verdensmiljøkonference og er siden blevet støttet af mange lande rundt om i verden.
Den franske metropol Lille forbereder sig på at indføre en lavemissionszone (ZFE-m) fra 1. januar 2025 for at forbedre luftkvaliteten. Denne lavemissionszone vil begrænse trafikken for køretøjer med mærkat 4 og 5 samt uklassificerede køretøjer for at reducere udledningen af luftforurenende stoffer og forbedre den lokale luftkvalitet. Der findes allerede mere end 300 sådanne zoner i Europa, som har vist positive resultater med hensyn til at reducere udledningen af forurenende stoffer og forbedre luftkvaliteten.
Børn, der vokser op i lavemissionszoner, har mindre risiko for at få astma - det er et uomtvisteligt faktum. En ny undersøgelse viser, at kørselsforbud for ældre dieselbiler faktisk har en positiv effekt på børns sundhed. Analysen af sundhedsforsikringsdata viste, at børn, der udsættes for færre partikler, har brug for mindre astmamedicin.
Den svenske hovedstad Stockholm har sat sig et ambitiøst mål: Fra 2025 skal benzin- og dieselbiler være forbudt i bymidten. EU-Kommissionen har givet grønt lys for indførelsen af en ny lavemissionszone. Men er planen virkelig gennemførlig, eller er det bare endnu et symbolpolitisk tiltag fra den grøn-røde koalition?
En undersøgelse foretaget af en offentlig fond har vist, at mere end hver tiende rejse i Paris og omegn foregår på cykel. Det er en bemærkelsesværdig stigning i forhold til for 14 år siden, hvor mindre end en ud af tredive rejser blev foretaget på cykel. Paris ser ud til at have forsøgt at ændre sin transportpolitik i årevis. Med flere cykelstier og cykelbaner, færre parkeringspladser og højere parkeringsafgifter forsøger byen at fremme cyklismen og reducere biltrafikken. Men hvad betyder det for den eksisterende lavemissionszone?
Med en enstemmig afstemning blev genbrug af biler, der oprindeligt var bestemt til skrotning, besluttet til fordel for landets mest sårbare borgere. Mens hensigten bag denne foranstaltning er respektabel, efterlader dens implementering mange ubesvarede spørgsmål og rejser alvorlige bekymringer om dens miljøpåvirkning.
New Yorks transportmyndigheder har truffet en opsigtsvækkende beslutning: Fra den 17. juni vil der blive opkrævet en byafgift i den pulserende metropol. Alle, der vil køre til den sydlige del af Manhattan, skal fremover betale 15 US-dollars om dagen. Det vil gøre New York til den første by i USA, der indfører en sådan afgift, skriver New York Times.
Tyskland står over for en stor udfordring: Ifølge en undersøgelse foretaget af managementkonsulenterne EY kan transportomstillingen vise sig at blive en milliardgrav for statskassen. Skiftet til elbiler kan koste staten omkring 50 milliarder euro i 2030. Det er et enormt beløb, som ikke kun sætter finanspolitikken på prøve, men også klima- og miljømålene.
