Der opstår ofte kontrovers omkring indførelsen af nye kørselsforbud. I Spanien og Frankrig er modstanden dog blevet så højlydt, at indførelsen er blevet udskudt, hvis ikke helt aflyst.
Miljøvenlige transporttiltag bliver ofte hilst velkommen med optimisme. Oprettelsen af lavemissionszoner, hvor forurenende køretøjer forbydes, ses for eksempel som et positivt skridt mod en grønnere fremtid. Men der er lige så mange, der er imod sådanne initiativer - med nogle byer, især i Frankrig og Spanien, hvor indførelsen af nye lavemissionszoner i øjeblikket møder stærk modstand fra både lokale myndigheder og borgere.
I Spanien skal mange kommuner etablere lavemissionszoner inden 2023 som en del af den nye klimalov. Alle kommuner med mere end 50.000 indbyggere, samt dem med mere end 20.000 indbyggere, vil være forpligtet til at indføre specifikke regler for at begrænse trafikken i visse områder og dermed begrænse skadelige emissioner. Men med kun få måneder til, at forpligtelsen træder i kraft, opfordrer den spanske sammenslutning af kommuner og provinser (FEMP) regeringen til at udsætte indførelsen med mindst et år. Det skyldes, at der stadig mangler et kongeligt dekret, som fastlægger de minimumskrav, som lovene på kommunalt niveau skal baseres på. Uden en juridisk ramme vil det derfor ifølge FEMP være umuligt at udstede de nye regler inden årets udgang som oprindeligt planlagt.
Nogle miljøorganisationer mener, at den egentlige grund til en sådan anmodning faktisk er en anden. De mener, at selvom de fleste kommuner ender med at vedtage planerne i loven om klimaforandringer og energiomstilling, vil det ikke ske i de kommende måneder. "Der er valg i maj, og de vil ikke indføre trafikrestriktioner fem måneder i forvejen," forklarer Carmen Duce fra Ecologistas en Acción. Derfor vil alle midler til at nå disse mål højst sandsynligt ikke blive aktiveret med det samme, men først bagefter. Sikkert en konsekvens af borgmestres og kandidaters frygt for at miste deres vælgeres støtte. Ifølge de undersøgelser, der er foretaget, er det dog en potentielt ubegrundet frygt. For flertallet af borgerne går faktisk ind for at reducere brugen af biler med forbrændingsmotorer på grund af deres store miljøpåvirkning.
I 18 byer i Spanien er flere frivillige grupper, koordineret af Greenpeace, endda gået på gaden for at minde deres borgmestre om at godkende nye lavemissionszoner inden 2023. Ifølge dem er åbningen af de nye lavemissionszoner et vigtigt skridt "til eliminering af emissioner, der er skadelige for miljøet og sundheden". En "historisk milepæl", som bør fejres - og ikke nedtones af byrådsmedlemmernes "passivitet og mangel på ambitioner". Især fordi 52% af spanierne ifølge en rapport fra Greenpeace bor i byer, hvor niveauet af forurenende stoffer som nitrogendioxid fortsat er højt - med betydelige konsekvenser for borgernes sundhed. En kritisk situation, der ikke vil lette af sig selv, uden at der træffes foranstaltninger til at reducere trafikken. Det ser dog ud til, at "dekretet bliver liggende i skuffen indtil videre", indrømmer Duce.
Men hyppige udsættelser er ikke den eneste grund til bekymring for dem, der går ind for indførelsen af lavemissionszoner. I den franske by Toulouse er situationen for eksempel så anspændt, at tre biler tilhørende byrådet blev sat i brand i protest mod lavemissionszonen. Siden foråret har den forbudt alle køretøjer med Vignette 5-mærkatet at køre ind i byens centrum, hvilket har skabt utilfredshed blandt mange borgere. Der er stadig mange ejere af ældre biler, som føler sig straffet af de nye regler og derfor ikke ønsker at overholde dem.
Som i Spanien har borgerne i Frankrig også mobiliseret sig for at protestere. Dog ikke for at lægge pres på de lokale myndigheder for at overholde den lovbestemte tidsplan for indførelsen af lavemissionszoner, men for at kræve dem afskaffet. Initiativet "40 Million Drivers" vil for eksempel rejse rundt i Frankrig og indsamle vidnesbyrd fra "alle dem, der vil lide under miljøzonerne" i en slags dokumentarfilm. Målet er også at gøre de lokale politikere opmærksomme på borgernes behov, forklarer Pierre Chasseray, generaldelegeret i foreningen. Han håber, at de i sidste ende vil beslutte sig for en udskydelse til 2030. Det vil give borgerne tid til at investere i mere miljøvenlige køretøjer og samtidig give byerne mulighed for at udvide og optimere de offentlige transportnet.
Og det er rigtigt, at en række supplerende foranstaltninger skal implementeres med det samme for at gøre de nye lavemissionszoner til en succes i Frankrig og Spanien, men i sidste ende i hele Europa. Elektrisk mobilitet til en overkommelig pris, pålidelig offentlig transport og en by, der er sikker for fodgængere og cyklister, anses stadig for at være de vigtigste strategier, som spanske og franske kommuner bør se på for at gøre ideen om bilbegrænsede områder mere spiselig for beboerne. De er også, sammen med forbud mod forbrændingsmotorer, effektive midler til at opnå en reel grøn transportomstilling mod renere mobilitet.
Byerne i Spanien og Frankrig ville helt sikkert gøre klogt i at lytte til deres borgere, i hvert fald delvist. I mellemtiden bør de dog ikke tabe målet af syne, som er at bekæmpe forurening som en del af klimabeskyttelsesreglerne. I den forstand er det ikke en god idé konstant at udskyde deadlines eller ændre implementeringsplaner for de spanske og franske samfund, for deres borgere - og i sidste ende for planeten.