Miljøzonen (SECA-zonen) for Middelhavet vil blive indført fra 2025. Foranstaltningen er modelleret efter andre vandområder og har til formål at reducere skibes indvirkning på det maritime økosystem.
Klimakrisen og forureningsniveauet i mange byer rundt om i verden har ført til, at der oprettes flere og flere lavemissionszoner. Men det sker ikke kun på landjorden. Der oprettes også i stigende grad lavemissionszoner i vandområder. Svovlemissionskontrolområder (SECA) er blevet oprettet i adskillige regioner, hvor udledningen af svovl og svovloxider fra søgående fartøjer er begrænset. Der har allerede været restriktioner siden 2006 for alle søgående skibe i Østersøen eller i Californiens kystområde, hvor dieselskibe ikke må overskride en svovlmassefraktion på 0,5 %. Nu er et sådant emissionsovervågningsområde også blevet besluttet for Middelhavsområdet.
Den 10. juni i år besluttede den 8. komité for beskyttelse af havmiljøet under Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) at etablere en SECA-zone. Fra 2025 skal denne zone dække hele Middelhavet og holde udledningen af svovloxider og partikler under kontrol. Med disse retningslinjer arbejder Middelhavslandene sammen inden for IMO for at fremme renere søtransport. Oprettelsen af zonen skal bidrage til en forbedring af luftkvaliteten i havne og kystnære farvande samt til en reduktion af forureningen af Middelhavet.
Konkret vil etableringen af SECA-zonen betyde, at alle skibe, der sejler ind i Middelhavet, vil få lov til at bruge brændstof med et maksimalt svovlindhold på 0,1 masseprocent. Det svarer til den grænse, der blev sat i 2015 for alle SECA-zoner i verden. Det betyder, at det kun er tilladt at forbrænde brændstoffer, der er mindst fem gange mindre skadelige for miljøet end brændstoffer i ikke-SECA-områder.
Den kommende forordning og det specifikke krav er baseret på internationale undersøgelser, som Middelhavslandene har arbejdet sammen om i årevis. I betragtning af foranstaltningens forventede miljøpåvirkning er indførelsen af et emissionskontrolområde et vigtigt skridt for Middelhavsregionen. Når alt kommer til alt, er det kun rimeligt også at regulere de forurenende stoffer, der udledes på vandet. De skader også luftkvaliteten. Deres påvirkning er ofte endnu mere skadelig for miljøet end en gammel forurenende bil på land.
Bare fordi sejlruter undslipper vores syn i hverdagen og er mindre indlysende end en vejstrækning i byens centrum, kan miljøforureningsproblemet i Middelhavet ikke blive ved med at blive ignoreret. Med indførelsen af den maritime miljøzone ønsker udvalget nu aktivt at ændre skibstrafikken. Ligesom jord og luft skal miljøbeskyttelsesforanstaltninger også beskytte vandet mere effektivt i fremtiden.