Nye luftkvalitetsdata fra Det Europæiske Miljøagentur giver stof til eftertanke om miljøforureningens helbredseffekter. Der er stadig meget, der skal gøres under EU's klimaplaner for at stoppe dannelsen af forurenende stoffer.
I Europa, som på mange andre kontinenter, udgør luftforurening fortsat en betydelig sundhedsrisiko. Dette blev også bekræftet af Det Europæiske Miljøagentur (EEA), som offentliggjorde sin fulde vurdering "Air Quality in Europe 2022". Det er en analyse, der undersøger og vurderer luftkvalitetens tilstand og dens indvirkning på menneskers sundhed og miljøet, samtidig med at den identificerer emissionskilder.
Ifølge den aktuelle rapport døde mindst 238.000 mennesker for tidligt i EU i 2020 på grund af koncentrationer af partikler (PM2,5) - som var over WHO's vejledende værdi på 5 mikrogram pr. kubikmeter (µg/m3). Andre forurenende stoffer viste sig også at være årsag til kroniske sygdomme og de deraf følgende for tidlige dødsfald. Nitrogendioxidforurening førte til 49.000 for tidlige dødsfald, og eksponering for ozon førte til 24.000 for tidlige dødsfald. Ganske høje tal, der ikke er begrænset til individuelle befolkningsgrupper, men påvirker 96% af bybefolkningen, ifølge EEA. Det skyldes, at de er mere udsatte for luftforurening end dem, der bor væk fra f.eks. tæt vejtrafik eller industriområder.
Selvom situationen, der beskrives i rapporten, er kritisk, repræsenterer den ikke desto mindre en forbedring i forhold til tidligere år. Ifølge agenturets beregninger er antallet af tidlige dødsfald som følge af PM2,5-eksponering i EU faldet med 45 % i perioden fra 2005 til 2020. "Hvis denne tendens fortsætter, forventes EU at nå målet i 'Zero Pollution Action Plan', nemlig en reduktion på 55% i antallet af for tidlige dødsfald inden 2030," siger EEA.
Der er dog stadig behov for en yderligere indsats for at nå målene i "Zero Pollution Plan" inden for de næste 8 år - og frem for alt for at reducere luftforureningen til et niveau, der ikke længere anses for at være sundhedsskadeligt. EU har bl.a. til hensigt at forbedre den generelle luftkvalitet og tilpasse EU's luftkvalitetsstandarder mere til WHO's opdaterede retningslinjer for luftkvalitet. Med dette i tankerne foreslog Europa-Kommissionen en revision af luftkvalitetsdirektivet i oktober sidste år. Det indeholder bl.a. strengere grænseværdier og en udvidelse af retten til ren luft - herunder mulige bestemmelser, der gør det muligt for borgerne at kræve erstatning for helbredsskader forårsaget af luftforurening. De skærpede grænseværdier vil også medføre en ændring af reglerne for byliv og miljøzoner - de vil skulle strammes i hele Europa.
Men det er kun nogle af punkterne i EU's handlingsplan. EU og medlemslandene har stadig meget at gøre for at skabe reelle forandringer til gavn for deres borgere og miljøet. Om deres planer og indsats vil være nok, må tiden vise. Sikkert er det dog, at der stadig er lang vej til et rent, klimavenligt og sundhedssikkert miljø i EU.