I 2050 skal flyene også flyve emissionsfrit. Det er 184 lande verden over blevet enige om - med det formål at gøre den civile luftfart mere klimavenlig i overensstemmelse med de internationale klimamål.
Lavemissionszoner og kørselsforbud for forbrændingsmotorer regulerer vejene, nye brændstofregler forbereder skibsfarten på de kommende SECA-zoner med lavt svovlindhold i Middelhavet - der træffes i stigende grad foranstaltninger for at minimere den negative påvirkning fra køretøjer, såvel som skibe og både. Men hvad med fly? De er trods alt en af de mest klimaskadelige transportformer med deres produktion af omkring 380 g kuldioxid pr. kilometer. Men der er også ændringer på vej inden for luftfarten. På deres konference i Montreal besluttede de 184 medlemslande i International Civil Aviation Organisation (ICAO) at arbejde sammen for at gøre klimaneutral flyvning mulig.
Målet er, at den civile luftfart ikke længere skal udlede CO2 i 2050. Det er et langsigtet mål, som kun kan nås ved at omorganisere luftfartssektoren på tværs af alle sektorer for at reducere udledningen. Der forskes i brugen af forskellige mere klimavenlige teknologier. ICAO's plan for emissionsneutralitet fokuserer dog på udvikling og brug af mere bæredygtig paraffin, kendt som "Sustainable Aviation Fuel" (SAF). Det skulle gøre det muligt at nå målet om netto-nul CO2 - og samtidig bidrage til at reducere de drivhusgasser, der udledes under internationale flyvninger.
Nogle flyselskaber havde allerede sat sig for at opnå klimaneutralitet inden 2050 - og investerede for eksempel i eldrevne fly til regional lufttransport. Men det faktum, at der nu er indgået en aftale på internationalt plan, er en opmuntrende udvikling, et "meget vigtigt diplomatisk skridt fremad for bæredygtighed", forklarer ICAO's generalsekretær Juan Carlos Salazar. Aftaler betyder, at CO2-udledninger i indenrigsflytrafikken er omfattet af forpligtelserne i Paris-klimaaftalen.
I lyset af den nye aftale er det nu muligt at skabe en ny ramme for handling, hvor ICAO og International Air Transport Association (IATA) - en slags paraplyorganisation for flyselskaber - får midler til at skabe en grøn omstilling i luftfarten. Men de pågældende selskaber har også brug for støtte fra regeringen, bl.a. til at etablere tilstrækkelig SAF i god tid.
Som på mange andre områder, for eksempel når miljøbeskyttelsesforanstaltninger skal implementeres med succes, er en hjælpende hånd fra lokal til national politik uundværlig. Støtten fra IATA og ICAO er derfor et godt og rentabelt udgangspunkt for endelig at arbejde på emissionsfrie løsninger for flytrafikken - og dermed også for at rydde op på motorvejene i himlen.