Kuldioxid, forkortet CO2, anses af mange for at være superskurken blandt forurenende stoffer. Men er CO2 ikke også ansvarlig for klimaforandringerne?
Det er ikke så enkelt. Kuldioxid er meget alsidigt: Det bruges til at slukke brande og til køling, som gas under tryk i gasflasker eller som kuldioxid i drikkevarer. CO2 er også den gas, der skaber en naturlig drivhuseffekt og sikrer behagelige temperaturer på vores breddegrader. Men de massive udledninger af denne drivhusgas truer med at øge temperaturen yderligere.
Desværre er CO2 faktisk den klimagas, der gør mest skade, selv om den kun udgør 0,04 procent af vores atmosfære. I 2020 tegnede kuldioxid sig for mere end 87 procent af alle drivhusgasser. Kuldioxid produceres hovedsageligt under forbrænding i motorer eller ovne. Men der produceres også kuldioxid i byggebranchen, for eksempel ved produktion af cement.
I et forsøg på at reducere CO2 satte Paris-klimaaftalen i 2015 sig for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader, hvis det er muligt. Ud over at reducere aktiviteter, der frigiver CO2, træffes der også forskellige foranstaltninger for at binde CO2. Disse omfatter skovrejsning og forøgelse af humusindholdet i jorden, da humus har evnen til at lagre store mængder kuldioxid.
I årtier har man også forsøgt at reducere CO2-udledningen. I 1990'erne skete det primært ved at lukke mange CO2-intensive brunkulsminer i de østlige tyske delstater. I de sidste 30 år er CO2-udledningen faldet med næsten 40 procent. Energibranchen, dvs. elproducenterne, står for den største andel af CO2-udledningen, nemlig 32 procent. Herefter følger industri og fremstilling med 25 procent og private husholdninger med 19 procent.
Transport står for 22 procent i Tyskland og 30 procent i hele EU. Biler og motorcykler er ansvarlige for mere end 60 procent af dette, mens lastbiler og busser kun var ansvarlige for 26 procent. For at reducere CO2-udledningen yderligere er bilproducenterne forpligtet til hele tiden at reducere brændstofforbruget. Ifølge EU er målet maksimalt 4 liter benzin eller 3,5 liter diesel pr. 100 kilometer. Men bilisterne skal også gøre en indsats: Jo større bilen er, og jo højere brændstofforbruget er, jo mere skal der betales i vægtafgift.
I modsætning til partikler og kvælstofoxid spiller CO2 næppe nogen rolle lokalt. Globalt set er målet om at minimere CO2-udledningen prioritet nummer 1.